65-12
Resume
En kommunal arbejdsgiver, der udbetalte løn under fravær til en gravid lønmodtager på grund af graviditetsbetinget sygdom, var berettiget til refusion af barseldagpenge, også i den periode, hvor der var en overenskomstmæssig ret til at gå på orlov. D...
Lovgrundlag
- Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009 - § 6, § 15, stk. 1, § 20 og § 39
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• de oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
• nævnets afgørelse af 30. september 2010
• klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 14. oktober 2010
• nævnets genvurdering
Sagen drejer sig om en ung kvinde NN, der har været sygemeldt på grund af graviditetsgener med første fraværsdag den 11. januar 2010. Hun går fra at være sygemeldt direkte på barselorlov den 8. maj 2010.
Kommunen har givet delvist afslag på refusion til arbejdsgiver i forbindelse med fravær på grund af graviditetsgener. Kommunen har ydet refusion frem til og med den 7. maj 2010, men givet afslag på refusion for perioden 8. til 27. maj 2010.
Kommunen har anført, at kvinden havde termin den 3. juli 2010 og derfor havde ret til at gå fra 4 uger før forventet termin, den 6. juni 2010. Da kvinden er offentligt ansat, er det overenskomstbestemt, at hun kan gå fra på barsel 8 uger før forventet fødsel, det vil sige den 8. maj 2010. Derfor er hun ikke længere forpligtet til at gå på arbejde og er derfor heller ikke forhindret i at arbejde på grund af sygeligt forløbende graviditet fra den 8. maj 2010.
Nævnet har ændret kommunens afgørelse således, at arbejdsgiver er berettiget til refusion i den omhandlede periode.
Nævnet har begrundet afgørelsen med, at kvinden fortsat var sygemeldt på grund af sygeligt forløbende graviditet efter den 8. maj 2010. Nævnet har lagt til grund, at der var lægelig dokumentation for, at kvinden var sygemeldt på grund af sygdom i forbindelse med graviditeten indtil forventet fødsel den 3. juli 2010.
Nævnet har videre lagt til grund, at kvinden i den situation har ret til fravær fra arbejdet og ret til barseldagpenge, og at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fraværet, er berettiget til refusion af de barseldagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til.
Nævnet finder ikke, at det forhold, at kvinden har en overenskomstmæssig ret til at gå på orlov 8 uger før forventet fødsel ændrer på det forhold, at hun er sygemeldt og dermed berettiget til dagpenge efter barselloven.
A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 65-12 på retsinformation.dk →