D-10-07
Resume
Fastsættelsen af det forventede fødselstidspunkt skulle ske på grundlag af den ultralyd-scanning fastsatte termin, bestemt i uge 12 og senest i uge 20-22. Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at dette var i overensstemmelse med sundhedsvæsnets praks...
Lovgrundlag
- Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lov nr. 566 af 9. juni 2006 - § 6 og § 39
Sagsfremstilling
Sagen drejede sig om dagpengerefusion til en arbejdsgiver i forbindelse med en ansats barsel. Der forelå vandrejournal i sagen, hvor terminsdatoen var angivet til 12. marts 2006.
Efter ultralyd-scanning, der blev foretaget den 13. oktober 2005, blev terminsdatoen efterfølgende fastsat til 16. marts 2006.
Kommunen fandt, at arbejdsgiver først ville være berettiget til dagpengerefusion fra den 17. februar 2006.
Begrundelsen for kommunens afgørelse var, at kommunen fandt, at dato for 4 uger før terminsdato skulle fastsættes ud fra ultralyd-scanningen.
Nævnet tiltrådte den 6. september 2006 kommunens afgørelse. Nævnet var således enig med kommunen i, at der først var ret til dagpengerefusion fra den 17. februar 2006.
Nævnet begrundede sin afgørelse med, at der efter den oprindelige fastsættelse af termin i vandrejournalen var foretaget en efterfølgende scanning.
Nævnet fandt, at der på baggrund af den foretagne scanning var sket en samlet faglig vurdering, der havde medført en ændring af det af lægen oprindeligt fastsatte tidspunkt.
Som retsgrundlag havde nævnet udover Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 40 af 8. maj 2003 om barselsorlov og barselsdagpenge, punkt. 2.1.1 også henvist til supplement af 13. december 2005 fra Familiestyrelsen.
Det fremgik af supplementet fra Familiestyrelsen, at Ministeriet for Familie-og Forbrugeranliggende med henblik på at få fastslået, under hvilke omstændigheder scanninger m.v skulle kunne føre til ændring af det af lægen fastsatte tidspunkt for forventet fødsel, havde indhentet en udtalelse fra Indenrigs-og Sundhedsministeriet.
Det fremgik af udtalelsen, at resultatet af en enkeltstående scanning ikke kunne eller burde stå alene ved fastsættelse af det tidspunkt, hvorfra der kunne udbetales dagpenge.
Det fremgik endvidere af udtalelsen, at det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at kommunernes afgørelse om udbetaling af dagpenge burde ske på baggrund af en samlet faglig vurdering af fødestedet. Som dokumentation for fødestedets samlede vurdering af forventet fødselsdato kunne der henvises til kvindens vandrejournal.
På grundlag heraf havde Ministeriet for Familie-og Forbrugeranliggender vejledende udtalt, at som udgangspunkt for, hvordan 4-ugers perioden fastlægges, anvendes den praktiserende læges vurdering af det forventede tidspunkt for fødslen. Hvis senere undersøgelser pegede på et andet forventet fødselstidspunkt, og det fremgik af kvindens vandrejournal, at en samlet faglig vurdering pegede på et andet forventet fødselstidspunkt, skulle 4-ugers perioden fastlægges efter dette.
Arbejdsgiver klagede over nævnets afgørelse.
Arbejdsgiver anførte i sin klage, at det, der måtte anses som en rutinemæssig scanning, reelt gav en automatisk ændring af det forventede fødselstidspunkt, og at der efter arbejdsgivers vurdering ikke i sagen forelå en klar dokumentation for ændringen af det forventede fødselstidspunkt.
Arbejdsgiver anførte endvidere, at kommunens afgørelse var truffet urimeligt længe efter scanningen, ændringen og den reelle fødsel.
Arbejdsgiver anførte afslutningsvis, at de ansættelsesretlige forhold var uoverskuelige for de implicerede parter.
Ankestyrelsen anmodede den 18. januar 2007 Sundhedsstyrelsen om en udtalelse om, hvad Sundhedsstyrelsen opfattede som en samlet faglig vurdering i relation til det forventede fødselstidspunkt, herunder hvilken betydning en scanning kunne tillægges ved vurderingen.
Sundhedsstyrelsen kom med sin udtalelse den 9. februar 2007.
Det fremgik af udtalelsen, at det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at termin fastsat ved ultralyd-scanning var lidt bedre end det forventede fødselstidspunkt, der beregnedes af den praktiserende læge ved den første graviditetskonsultation på baggrund af kvindens oplysninger om dato for sidste menstruations første dag (såkaldt Naegeles termin).
Det fremgik videre af udtalelsen, at da det gav mindst forvirring at fastsætte terminen ud fra et entydigt kriterium, der gjaldt for alle, var sundhedsvæsenets praksis nu, at den ved ultralyd-scanning fastsatte termin, bestemt i uge 12 og senest i uge 20-22, var den gældende, og at datoen i vandrejournalen derfor rettedes derefter.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af grundlaget for fastsættelse af det forventede fødselstidspunkt.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse D-10-07 på retsinformation.dk →