D-3-06
Resume
En privat hushjælp, der blev sygemeldt på grund af bækkenløsning, opfyldte de helbredsmæssige betingelser for ret til barselsdagpenge inden 4-ugersperioden før forventet fødsel, idet det efter en lægelig bedømmelse skønnedes, at graviditeten havde et...
Lovgrundlag
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 12, stk. 2, nr. 1 og § 17, stk. 3
- Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lov nr. 566 af 9. juni 2006 - § 29, stk. 3 og § 6, stk. 2, nr. 1
Sagsfremstilling
Lønmodtageren søgte den 8. november 2004 om dagpenge på grund af graviditetskomplikationer. Hun havde samtidig oplyst, at den 1. november 2004 var første dag, som hun var fraværende fra sit arbejde som privat hushjælp.
Kommunen gav afslag på barselsdagpenge, idet husligt arbejde som privat hushjælp ikke var omfattet af dagpengelovens § 12, stk. 2, nr. 2, da det skønnedes at være almindeligt arbejde, som udførtes.
Kommunen gav tillige afslag efter dagpengelovens § 17, stk. 3, da lønmodtageren kun havde arbejdet i 9 uger inden sygemeldingen den 8. november 2004, og da hun ophørte med at arbejde den 29. oktober 2004, dvs. at hun ikke var i arbejde umiddelbart før fraværets begyndelse.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ifølge egen læges erklæring af 15. november 2004 ikke var risiko for fostret på grund af arbejdets særlige karakter, og at arbejdet som privat hushjælp ikke i almindelighed ville medføre risiko for fostret ved en normalt forløbende graviditet.
Nævnet havde herved lagt vægt på de lægelige oplysninger i sagen, hvoraf det fremgik at der var tale om bækkenløsning/bækkensmerter i forbindelse med graviditeten.
Lønmodtageren klagede over nævnets afgørelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for retten til barselsdagpenge før 4-ugersperioden før forventet fødsel, jf. dagpengelovens § 12.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse D-3-06 på retsinformation.dk →