D-14-95

Arbejdsgiveren havde ret til refusion fra den 7. juli 1993 til den 30. september 1993, hvor ansættelsesforholdet og lønudbetalingen ophørte, hvis lønmodtageren i øvrigt opfyldte betingelserne om fuld uarbejdsdygtighed i denne periode, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1. Dagpengeudvalget lagde til grund, at lønmodtageren reelt var blevet fritstillet i opsigelsesperioden. Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at ansættelsen under en fritstillingsperiode i henhold til funktionærloven fortsat består. Udbetalt løn i denne periode til en lønmodtager, der ved periodens begyndelse er eller senere i perioden bliver sygemeldt, måtte anses for løn under sygdom, og arbejdsgiveren havde derfor ret til refusion fra 1. dag efter 2 ugers sygdom under forudsætning af, at lønmodtageren i øvrigt opfyldte betingelserne for udbetaling af dagpenge. Der kunne kun ydes refusion for løn under fravær på grund af sygdom for tidsrum, der lå indtil 3 måneder forud for fremsættelsen afkravet, jf. dagpengelovens § 26, stk. 3 og § 28, stk. 1 i Socialmini steriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991. Dagpengeudvalget fandt ikke, at der i øvrigt forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at der sås bort fra anmeldelsesfristen, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 28, stk. 2. Dagpengeudvalget lagde vægt på, at der efter de foreliggende oplysninger ikke fra arbejdsgiverens side sås at være rejst krav over for lønmodtageren om, at hun skulle foretage sygdomsanmeldelse, såfremt hun blev syg i perioden fra opsigelsen og indtil ansættelsens ophør den 30. september 1993. Sagen hjemvistes til kommunen til afgørelse af spørgsmålet, om der forelå fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom i den omhandlede periode. Dagpengeudvalget ændrede således delvist kommunens afgørelse.