D-14-95
Resume
En arbejdsgiver havde ret til refusion i dagpenge for løn udbetalt under en fritstillet medarbejders sygdom....
Lovgrundlag
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1995 - § 5, stk. 1 og § 26
- Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 7 og § 54
Sagsfremstilling
En lønmodtager blev opsagt den 29. marts 1993 med 6 måneders varsel til fratræden den 30. september 1993. I opsigelsen blev det meddelt pågældende, at hun ikke skulle møde på arbejde i opsigelsesperioden, og at hun på datoen for opsigelsen kunne afhente sine personlige ting og forlade arbejdspladsen. Det blev tillige tilkendegivet, at hun i overensstemmelse med funktionærlovens regler skulle afvikle ferie i opsigelsesperioden.
Den 4. oktober 1993 modtog arbejdsgiveren i forbindelse med spørgsmålet om feriegodtgørelse oplysning om, at lønmodtageren havde været sygemeldt i hele opsigelsesperioden. Arbejdsgiveren anmodede herefter kommunen om refusion. Anmodningen blev modtaget i kommunen den 7. oktober 1993.
Kommunen gav afslag på refusion, idet kommunen ikke fandt, at der var udbetalt løn under sygdom, men derimod at der var udbetalt løn i en fritstillingsperiode.
Arbejdsgiveren gjorde i anken gældende, at ordet fritstilling hverken var anvendt i den mundtlige eller i den skriftlige opsigelse.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse D-14-95 på retsinformation.dk →