D-12-06
Resume
En arbejdsgiver havde ret til dagpengerefusion i forbindelse med barsel. Han anmeldte kravet på refusion rettidigt, hvilket er senest 8 uger efter orlovens udløb. Der kunne ikke stilles krav til arbejdsgiver om også at anmelde fødslen, når kravet ikk...
Lovgrundlag
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 26
- Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 54
Sagsfremstilling
Kommunen modtog arbejdsgivers anmodning om refusion af dagpenge for lønmodtager den 3. august 2005.
Anmodningen var indgivet på blanket dp 401, hvoraf det fremgik, at lønmodtager havde første fraværsdag den 4. april 2005, og at arbejdsgiver anmodede om dagpengerefusion fra 18. april til 31. juli 2005.
Kommunen gav afslag på dagpengerefusion under henvisning til, at anmodningen var indsendt for sent.
Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt arbejdsgiver berettiget til refusion.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at arbejdsgivers anmodning var modtaget rettidigt i kommunen og bemærkede, at kravet i § 14 i dagpengebekendtgørelsen om frist for anmeldelse af graviditet eller barsel vedrørte forældrene og ikke arbejdsgiverens frist for anmeldelse af refusionskrav.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at når arbejdsgivere indgik i kvindens ret til at få udbetalt dagpenge, indgik de også i kvindens forpligtelse til at anmelde fraværet efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 14, stk. 1.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for arbejdsgiverens anmeldelse af krav om refusion af dagpenge i forbindelse med fravær på grund af barsel.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse D-12-06 på retsinformation.dk →