D-19-05

Ansøgeren modtog arbejdsløshedsdagpenge frem til sygemelding den 26. maj 2004. Hendes læge sygemeldte hende i attest af 17. juni 2004 et ikke nærmere angivet antal uger på grund af psykiske stresssymptomer. Samme dag mødte hun i kommunen og oplyste, at hun skulle på ferie i Marokko. Hun fik oplyst, at hun i så fald ikke ville kunne modtage sygedagpenge.

Den 21. juni 2004 fremmødte hun på ny i kommunen og oplyste, at hun ville rejse den følgende dag. Hun medbragte et brev fra sin læge, hvoraf fremgik, at han anbefalede, at hun blev tilladt at rejse til et par ugers omsorg hos familien i Marokko.

Hun var herefter i Marokko fra 22. juni - 15. juli 2004, og kommunen standsede sygedagpengeudbetalingen i denne periode.

Kommunen fastholdt afslaget på sygedagpenge under opholdet i Marokko, idet der fortsat ikke fandtes at være tale om rekreationsophold i dagpengelovens forstand.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at der ikke fandtes at være hjemmel i dagpengebekendtgørelsens kapitel 11 til at bevare dagpengene under det midlertidige ophold i udlandet, idet dette ikke kunne anses for at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i dagpengebekendtgørelsens § 44, stk. 1.

Ansøgerens fagforbund klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at der i dagpengevejledningen fra 1998 blev foretaget en indskrænkende fortolkning af bekendtgørelsens § 44, stk. 1.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af begrebet rekreationsophold i dagpengelovens forstand.