242-10

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 3. september 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 10. september 2009

• nævnets genvurdering

Kommunen traf den 30. april 2009 afgørelse om afslag på aktindsigt med henvisning til, at der ikke er aktindsigt i sager om strafferetlig forfølgning, jf. forvaltningslovens §§ 9, stk. 3, og 18.

NN klagede over kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at NN havde ret til aktindsigt.

Begrundelsen var, at sagens akter ikke kunne undtages fra aktindsigt med henvisning til forvaltningslovens § 9, stk. 3.

Det fremgår af sagen, at kommunen den 30. april 2009 gav afslag på aktindsigt, og at kommunen den 1. maj 2009 indgav politianmeldelse af borgeren for bedrageri efter straffelovens § 276.

Nævnet fandt, at de forvaltningsmyndigheder, forvaltningslovens § 9, stk. 3, er rettet imod, er forvaltningsmyndigheder, der i medfør af lov, har selvstændig kompetence til at undersøge og efterforske mulige straffelovsovertrædelser. Kommuner er ikke omfattet af denne type forvaltningsmyndighed, idet kommunen ikke kan tage stilling til sagen efter straffeloven men efter sygedagpengeloven.

Nævnet lagde ved afgørelsen om begæring af aktindsigt yderligere vægt på, at det ikke i sagens akter sås, at der af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller andre i sager om strafferetlig findes at aktindsigt i sagen i øvrigt skulle begrænses, jf. forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at kommunen ved rundbordssamtale af 29. april 2009 oplyste NN’s Fagforbund og NN om sagens faktum, og at der i sagens akter ikke ses at være undtaget oplysninger fra sagen under rundbordssamtalen af den 29. april 2009.

Nævnet lagde her særligt vægt på, at der i sagens akter ikke sås at fremgå navngivne personoplysninger, som kunne medføre en begrænset adgang til aktindsigt, jf. principafgørelse F-2-05.

Da nævnet således ikke fandt, at der var afgørende hensyn, der talte for at begrænse borgerens adgang til aktindsigt, herunder afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser fandt nævnet derfor, at kommunen ikke havde været berettiget til at give afslag på aktindsigt, jf. § 15 i forvaltningsloven.

Nævnet fandt i øvrigt, at der ikke kunne afslås aktindsigt med henvisning til forvaltningslovens § 18, da denne bestemmelse omhandlede aktindsigt i straffesager. Sagen i kommunen var ikke en straffesag men en sygedagpengesag.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at kommunen er omfattet af den type forvaltningsmyndighed, der er nævnt i forvaltningslovens § 9, stk. 3, og at kommunen med rette har meddelt afslag på aktindsigt i forbindelse med, at kommunen forfølger lovligheden af retten til en offentlig ydelse.

Kommunen henviser yderligere til sin genvurdering af 6. juli 2009, hvoraf det fremgår, at alle sagens dokumenter var fremsendt til politiet. Yderligere henvises der til den Kommenterede Forvaltningslov 1999 side 271: ”I tilfælde hvor en forvaltningsmyndighed fremsender en sag til politiet til eventuel videre foranstaltning med henblik på strafferetlig forfølgning, er de fremsendte aktstykker, herunder selve anmeldelsen og eventuelt tilbageblevne kopier af disse aktstykker derefter omfattet af undtagelsesbestemmelsen, jf. Eilschou Holm, Kommentaren til Offentlighedsloven af 1970, side 91. ”

Ved genvurderingen af 21. september 2009 fastholder nævnet sin afgørelse med den givne begrundelse.

Vi har behandlet sagen for at afklare det retlige grundlag for afgørelse om aktindsigt i en sag, hvor en part anmoder om aktindsigt, og hvor kommunen har besluttet at anmelde sagen til politiet.