Barnets lov § 130

Kommunalbestyrelsen skal, senest 7 dage efter den har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelle relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner til et netværkssamråd med henblik på drøftelse af behovet for iværksættelse af indsatser for den unge.

Stk. 2. Modtager kommunalbestyrelsen inden for 1 år efter netværkssamrådets afholdelse, jf. stk. 1, dokumentation fra politiet om mistanke mod den unge under 18 år for gentagen, alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen uden fornyet indkaldelse til netværkssamråd vurdere, om der er behov for at iværksætte eller ændre indsatsen for den unge.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for børn og unge, der er omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Hvis Ungdomskriminalitetsnævnet afviser sagen, jf. § 42, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal kommunalbestyrelsen dog senest 7 dage efter modtagelse af sagen fra Ungdomskriminalitetsnævnet indkalde til netværkssamråd efter stk. 1.

§ 130 pålægger kommunalbestyrelsen en hurtig og bred involvering, når politiet fremlægger dokumentation for, at en ung under 18 år er mistænkt for alvorlig kriminalitet. Formålet er at samle den unge, forældrene, relevante netværksmedlemmer samt fagfolk til et netværkssamråd, hvor behovet for støtte og indsatser kan drøftes. Paragraffen lægger vægt på det tidlige og tværfaglige samarbejde og genfinder sin begrundelse i ønsket om at forebygge yderligere kriminalitet og i sociale indsatser, som potentielt kan korrigere den unges kurs. Praktisk kan denne bestemmelse udfordre kommunerne, især i ressourcetunge områder, hvor den korte frist på 7 dage kræver effektiv koordinering. Loven balancerer desuden mellem retssikkerhed og beskyttelse af barnets tarv ved tydeligt at inkludere netværk og fagpersoner, men den præciserer ikke, hvem der er relevante netværkspersoner, hvilket kan skabe variation i praksis. Paragraffens effekt afhænger desuden af kommunernes kapacitet og evne til at indkalde og facilitere disse samråd, hvilket ofte afspejles i undersøgelser og rapporter fra Social- og Boligministeriets vejledninger. Dette spejler en bredere tendens i dansk sociallovgivning, hvor tidlig indsats og inddragelse af barnets sociale ramme er centrale, men hvor styringen og ressourcerne til implementeringen til tider kan være problematiske. Paragraffen berører ligesom reglerne i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet myndighedssamarbejde og skal ses i sammenhæng med disse for en helhedsvurdering af unges situationer med kriminalitetsmistanke.

Eksempler

• Forebyggende samråd efter politiets anmeldelse

  Kommunalbestyrelsen modtager dokumentation om en 16-årig mistænkt for vold og indkalder hurtigt til netværkssamråd med den unges familie, skole og socialrådgiver for at vurdere støttebehov.

• Tværfaglig indsats ved alvorlig kriminalitet

  En 17-årig under mistanke for narkohandel involverer kommunens børne- og ungeafdeling, skole, og psykolog i et samråd for at koordinere støtte og behandling.

• Udfordringer i praksis med 7-dages fristen

  I en større kommune kan organisatoriske barrierer og kompleksitet gøre det vanskeligt at samle netværket inden for fristen, hvilket forsinker støtte til en ung mistænkt for grov kriminalitet.

• •At netværkssamrådet handler om straf og efterforskning, hvor det i virkeligheden er en socialfaglig koordineringsproces.
• •At alle i den unges netværk automatisk inkluderes, mens det i virkeligheden skal være relevante personer med betydning for støtteindsatsen.
• •At 7-dages fristen kan overskrides uden konsekvens; loven forpligter til hurtig handling, og længere ventetid kan medføre forsinket støtte.