Arveloven § 60

Friarv kan ved testamente indsættes i en successionsrækkefølge, således at arven tilfalder en arving eller legatar på første plads og derefter en eller flere andre arvinger eller legatarer på anden eller senere pladser.

Stk. 2. Ved testamente kan arv eller legat ikke tillægges flere ved testators død ufødte personer efter hinanden.

§ 60 giver arveladeren mulighed for at opstille en arverækkefølge for friarv gennem testamente. Det betyder, at arven først går til én bestemt person, men at det samtidig kan bestemmes, hvem arven skal tilfalde næste gang, eksempelvis når første arving dør. Denne bestemmelse bruges typisk til at sikre, at arven holdes i familien eller udpeget kreds over flere generationer. Det er dog vigtigt, at man ikke kan indsætte en kæde af endnu ufødte personer efter hinanden; loven sætter grænser, så arveretten ikke kan fastlåses i generationer frem, hvilket tidligere i historien skabte stive og uigennemskuelige familieforhold. Nutidigt bruges § 60 især, når man ønsker at styre arvens videre forløb, eksempelvis hvis første modtager blot skal have brugsretten (en slags livsarving for førstegangsmodtager) og efterfølgende arven går videre til næste udpegede ved førstes død. Paragraffen gælder alene friarv, altså den del af arven, man ikke er forpligtet til at give til tvangsarvinger.

Eksempler

• Arv til først ægtefællen, så børnene

  Et testamente fastsætter, at friarven går til ægtefællen livsvarigt, men at friarven ved ægtefællens død helt automatisk går videre til parrets børn.

• Båndlagt arv med arvefølge

  Arvelader bestemmer, at en nevø arver en ejendom, men ved nevøens død skal ejendommen gå til en navngiven niece.

• Arv til ven, dernæst velgørenhed

  En person indsætter vennen som første arving til friarven, men bestemmer i testamentet, at hvis vennen dør, skal friarven gå til Røde Kors.

• •Man tror, man kan bestemme arvefølge i det uendelige for ufødte.
• •Det antages, at successionsrækkefølge også kan bruges på tvangsarven.
• •Nogle tror, at arveloven kun tillader én enkelt arving ad gangen.

• § 59

  Omhandler tilsvarende testationsfrihed for friarv, som også er grundlaget for successionsrækkefølge i § 60.

• § 61

  Giver mulighed for båndlæggelse af friarv, ofte brugt i sammenhæng med successionsrækkefølge.

• § 50

  Fastslår tvangsarv ikke kan dispositioneres frit, i modsætning til friarv.