Arveloven § 61

Billedgenerering afventer

Kort sagt

§ 61 giver arveladeren mulighed for ved testamente at bestemme, at friarv – altså den arv, der kan fordeles frit og ikke er tvangsarv – skal båndlægges for en arving, hvis det vurderes at være til arvingens bedste.

Lovtekst – § 61

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1347 af 24.6.2021

Friarv kan båndlægges ved testamente, når arveladeren finder, at dette er bedst for arvingen. § 53, stk. 2, og §§ 54-58 finder tilsvarende anvendelse. § 54, § 55, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, samt § 57 kan fraviges ved testamente.

Praktisk betydning

§ 61 giver arveladeren mulighed for ved testamente at bestemme, at friarv – altså den arv, der kan fordeles frit og ikke er tvangsarv – skal båndlægges for en arving, hvis det vurderes at være til arvingens bedste. Det betyder, at arvingen ikke får fri rådighed over den del af arven, men i stedet er omfattet af en form for økonomisk sikkerhedsforanstaltning. De særlige regler om båndlæggelse, som også gælder for tvangsarv, finder anvendelse, men flere bestemmelser kan fraviges og tilpasses i testamentet – herunder hvordan arven anbringes og om adgang til renter og udbetalingstidspunkter. Bestemmelsen bruges ofte, hvis man ønsker at beskytte en arving mod egen økonomisk uformåenhed, dårlige forretninger eller påvirkning fra omverdenen. Båndlæggelsen kan give mulighed for skræddersyet sikkerhed og kontrol, så arven ikke spildes eller tabes.

Eksempler

  • Unge arvinger beskyttes

    En arvelader frygter, at hans voksne søn vil bruge arven uovervejet. Han båndlægger friarven ved testamente, så sønnen først får rådighed ved 30-årsalderen.

  • Individuelle betingelser fastsættes

    En mor ønsker, at datterens arv først frigives, når datteren afslutter en uddannelse. Ved testamente båndlægger hun friarven og stiller dette som vilkår.

  • Manglende økonomisk ansvarlighed

    En arvelader ønsker at forebygge, at en arving med økonomiske problemer straks bruger hele sin friarv. Vedkommende kan båndlægge arven og fastsætte udbetaling i rater.

Almindelige misforståelser
  • Man kan ikke båndlægge friarv for voksne arvinger.
  • Båndlæggelsesreglerne for tvangsarv og friarv er ens og ufravigelige.
  • Arvingen får automatisk adgang til renter og indtægter uden testators indflydelse.
Almindelige spørgsmål

Kan alt friarv båndlægges uanset beløb og arving?

Ja, arveladeren kan båndlægge friarv for enhver arving og uanset beløb, hvis det vurderes bedst for arvingen.

Hvor længe kan arven være båndlagt?

Det kan aftales i testamentet, og der gælder ikke den samme maksimale båndlæggelsesperiode som for tvangsarv.

Kan arveladeren bestemme helt unikke vilkår for båndlæggelsen?

Ja, visse regler kan fraviges ved testamente, f.eks. hvordan arven placeres eller hvordan midlerne kan udbetales.

Hvem forvalter de båndlagte midler?

Som udgangspunkt en godkendt forvaltningsafdeling, men dette kan fraviges i testamentet.

Kan arvingen omgå eller fjerne båndlæggelsen selv?

Nej, båndlæggelsen kan kun ophæves eller ændres efter testamentarisk bestemmelse eller med myndighedens godkendelse.

Relaterede paragraffer
  • § 53

    Reglerne for båndlægning af tvangsarv danner model for båndlægning af friarv.

  • § 54

    Om anbringelse af båndlagt arv og mulige fravigelser ved friarv.

  • § 55

    Om rådighedsbegrænsninger, som dog kan tilpasses for friarv.

  • § 57

    Om udbetalingstidspunkt for båndlagt arv og mulighed for testators individuelle bestemmelser.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen til – stil gerne dine spørgsmål om båndlagt friarv.

Foreslåede spørgsmål
Kan jeg selv bestemme vilkårene for båndlæggelsen af friarv?
Hvem holder opsyn med båndlagt arv?
Kan jeg båndlægge arv for en voksen arving?
Arveloven § 61 | Forklaring med eksempler