Arveloven § 59

§ 50, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved friarv.

§ 59 fastslår, at reglerne i § 50, stk. 2 og 3, om hvordan man via testamente kan udpege bestemte aktiver eller vælge, om arven skal komme fra delingsformue eller fuldstændigt særeje, også gælder for friarv. Det betyder, at testator har betydelig frihed til at bestemme, hvordan den del af arven, der ikke er forbeholdt tvangsarvinger, skal fordeles – eksempelvis om arven skal udbetales kontant, eller om arvingen kan vælge specifikke aktiver. Denne bestemmelse udspringer af hensynet til testationsfriheden, altså testators mulighed for at råde over sin formue efter døden, og har stor praktisk betydning, fordi langt størstedelen af arven i mange dødsboer er friarv. Det giver testator fleksible redskaber til at skræddersy fordelingen til familiens eller arvingernes konkrete behov.

Eksempler

• Testator bestemmer aktiver for friarv

  En testator skriver i sit testamente, at en bestemt arving skal have retten til at overtage et sommerhus som del af sin friarv og resten kontant.

• Udpegning af formuetype

  Testator har både fælles formue og særeje og bestemmer i testamentet, at friarven til et barnebarn skal udredes fra særejet.

• Valgfrihed for arvingen

  En arving får mulighed for at vælge mellem flere aktiver som sin friarv, for eksempel en bil eller en større kontant sum, som fastsat i testamentet.

• •Man tror, at friarv altid skal udredes som kontanter, men man kan vælge aktiver.
• •Nogle tror, at mulighederne kun gælder for tvangsarv – de gælder også for friarv.
• •Det misforstås ofte, at reglen kun gælder, hvis det er skrevet direkte ind i § 59, men den virker gennem henvisningen til § 50.

• § 50

  Det er § 50, stk. 2 og 3, der giver hjemmel for de valgmuligheder, der er udvidet til friarv via § 59.

• § 60

  Omhandler yderligere muligheder for testamentsbestemmelser om friarv, såsom successionsrækkefølge.