Afsnit 94

ter for barnet eller den unge, som vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Børne- og ungepålægget skal indeholde et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete handlepligter, som barnet eller den unge skal påtage sig. Listen over mulige pålæg i § 39, stk. 3, er ikke udtømmende, da det ikke er muligt på forhånd at forudse, hvilke konkrete pålæg, der kan være egnede til at løse konkrete problemer. Kommunen har således mulighed for at fastlægge de konkrete pålæg inden for visse rammer, som for det første skal afgrænses af, at pålæggene skal være tydeligt formuleret, så det er tydeligt for barnet eller den unge, hvad pågældende skal gøre for at efterleve pålægget. For det andet skal pålæggene være egnede til at bidrage til en løsning af problemerne i den konkrete sag. Det vil sige, at der skal være en direkte eller indirekte sammenhæng mellem pålæggets indhold og den adfærd eller ændring i adfærd, som man ønsker hos barnet eller den unge. Handlepligterne skal i forlængelse heraf hjælpe barnet eller den unge til at handle anderledes. For det tredje skal de konkrete handlepligter, barnet eller den unge pålægges, være realistiske at efterleve. For det fjerde skal pålæggets indhold stå i rimeligt forhold til formålet og de problemer, der søges løst, og for det femte skal børne- og ungepålæggene være velbegrundede og i øvrigt ligge inden for formålet i barnets lov. 122. § 39, stk. 3, nr. 1, betyder, at barnet eller den unge kan pålægges en eller flere støttende indsatser efter § 32 stk. 1, nr. 1, om ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lign. § 32, stk. 1, nr. 3, om fast kontaktperson, § 32, stk. 1, nr. 4, om formidling af praktiktilbud, § 32, stk. 1, nr. 5, VEJ nr 9480 af 27/06/202443 om familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer eller § 32, stk. 1, nr. 8, om anden hjælp. Barnet eller den unge kan således f.eks. pålægges: For det første at tage imod f.eks. et klubtilbud, hvis det vurderes, at barnet eller den unge eksempelvis har behov for at indgå i et pædagogisk tilbud efter skole. For det andet at tage imod en fast kontaktperson, hvis barnet eller den unge har behov for stabil og vedvarende voksenkontakt at støtte sig til for at holde fokus på de rette ting, f.eks. på uddannelse og beskæftigelse, men ikke umiddelbart ønsker at samarbejde med en kontaktperson. For det tredje at tage imod et praktiktilbud, hvis barnet eller den unge vurderes at kunne profitere af f.eks. et fritidsjob, men ikke umiddelbart er motiveret til det. For det fjerde at deltage i f.eks. et kursus i vredeshåndtering, hvis barnet eller den unge udviser udadrea- gerende adfærd og ikke kan udtrykke eller håndtere sine følelser på anden vis. For det femte at deltage i et relevant socialpædagogisk behandlingstilbud for hele familien, f.eks. i tilfælde, hvor der er behov for en samlet indsats i familien for at undgå anbringelse, og hvor barnet eller den unge ikke ønsker at deltage, selvom forældrene er indstillede på det. For det sjette at tage imod anden rådgivning, behandling, praktisk og pædagogisk støtte. 123. § 39, stk. 3, nr. 2, betyder, at barnet eller den unge kan pålægges ikke at færdes eller tage ophold i et bestemt område. Det forudsættes, at handlepligten efter §39, stk. 3, nr. 2, alene fastsættes, når der foreligger oplysninger om mindst én af de problemstillinger, som fremgår af § 39, stk. 2, nr. 2-4. Det indebærer, at handlepligten almindeligvis ikke kan fastsættes, hvor der alene foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes. Hand- lepligten kan f.eks. fastsættes i tilfælde, hvor barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for visse strafbare forhold, hvor barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang, eller hvor barnet eller den unge har alvorlige adfærds- og tilpasningsproblemer. Det forudsættes, at adfærden eller den problemstilling, der giver anledning til handlepligten, er udvist eller begået i det område, som handlepligten afgrænses til at omfatte. Handlepligten kan eksempelvis meddeles i en situation, hvor der foreligger oplysninger om, at et barn eller en ung gentagne gange har udvist utryghedsskabende adfærd i det lokale bycenter. Handlepligten kan herefter indeholde, at barnet eller den unge i en periode ikke må færdes eller tage ophold i det pågældende bycenter. Handlepligten kan ikke afgrænses til også at omfatte, at barnet eller den unge ikke må færdes frem eller tilbage eller opholde sig på den lokale togstation, hvis barnet eller den unges utryghedsskabende adfærd ikke i øvrigt kan knyttes til den pågældende togstation. Handlepligten skal omfatte ”et nærmere geografisk afgrænset område”. Det kan f.eks. være en bestemt plads, en station, et by- eller storcenter, et bestemt boligkvarter eller lignende. Handlepligten kan omfatte steder, hvor der er almindelig adgang, jf. ordensbekendtgørelsens § 2. Handlepligten omfatter ikke steder, hvor der ikke er almindelig adgang, f.eks. private hjem. Det forudsættes, at kommunen i forbindelse med meddelelse af børne- og ungepålægget tydeligt afgræn- ser det område, som handlepligten omfatter, således at det står klart for barnet eller den unge, hvor den pågældende ikke må færdes eller opholde sig. Det kan være ved at angive navnet på stedet eller området. Den geografiske afgrænsning kan markeres på et kort for at illustrere over for barnet eller den unge, hvor handlepligten gælder. VEJ nr 9480 af 27/06/202444 Handlepligten kan også begrænses til at gælde i et bestemt tidsrum. Hvis den adfærd, som barnet eller den unge udviser, alene finder sted på bestemte tidspunkter, kan handlepligten begrænses til at gælde i et nærmere angivet tidsrum. Handlepligten kan herefter gå ud på, at barnet eller den unge ikke må færdes frem og tilbage eller tage ophold på eksempelvis en bestemt togstation alle ugens dage i tidsrummet fra f.eks. kl. 18 til kl. 6 næste morgen. Det geografisk afgrænsede område må ikke være større end det, som er påkrævet for at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og det skal stå i rimeligt forhold til formålet. Det samme gælder for så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af pålægget som beskrevet herunder vedrørende § 39, stk. 3, nr. 3. Handlepligten indebærer, at barnet eller den unge ikke må færdes frem eller tilbage eller tage ophold i det nærmere geografisk afgrænsede område. Barnet eller den unge kan dog passere igennem området, så længe passagen ikke kan siges at have karakter af færden frem og tilbage eller egentlige ophold i området. Det betyder endvidere, at barnet eller den unge kan foretage almindelige dagligdags gøremål i området. Hvis barnet eller den unge f.eks. bor, går i skole eller arbejder i det pågældende område, kan barnet eller den unge bevæge sig frit til og fra sin bopæl, skole m.v. og ud i sit lokalområde, men kan ellers ikke tage ophold i området. Hvis barnet eller den unge har fået pålagt ikke at opholde sig eller færdes frem og tilbage på den lokale togstation, kan barnet eller den unge fortsat tage toget til og fra skole eller til fritidsaktiviteter. Barnet eller den unge vil dog ikke i øvrigt kunne tage ophold eller færdes frem og tilbage på stationen. 124. § 39, stk. 3, nr. 3, betyder, at barnet eller den unge kan pålægges at være hjemme på et bestemt tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum. Det kan f.eks. være relevant, hvis barnet eller den unge flere gange har begået kriminalitet eller udvist negativ adfærd i bestemte tidsrum, f.eks. fredag og lørdag aften. Bestemmelsen indebærer ikke, at barnet eller den unge per definition skal opholde sig på den fysisk afgrænsede enhed, som familiens bopæl udgør, i det tidsrum, der er fastsat i kommunens afgørelse. Hvis familien f.eks. skal på familieudflugt eller besøg hos venner eller familie, er det naturligt, at barnet eller den unge deltager i disse aktiviteter. Endvidere har barnet eller den unge fortsat mulighed for inden for det fastsatte tidsrum at deltage i eventuelle fritidsaktiviteter, klubtilbud eller aktiviteter med genoprettende formål i øvrigt. Det afgørende er, at barnet eller den unge ikke opholder sig i miljøer, der ansporer den unge til negativ adfærd. 125. § 39, stk. 3, nr. 4, betyder, at barnet eller den unge kan pålægges at bidrage til at genoprette forrettet skade, f.eks. ved at deltage i oprydning i lokalområdet efter hærværk eller lignende, så det bliver tydeligt, at barnets eller den unges handlinger har negative konsekvenser for lokalområdet. 126. § 39, stk. 3, nr. 5, betyder, at barnet eller den unge kan pålægges at deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde. Der kan ikke opregnes en udtømmende liste over aktiviteter med genoprettende formål, herunder sam- fundsnyttigt arbejde, som kan anvendes, idet det ikke på forhånd er muligt at forudse, hvilken konkret handlepligt, der vil være bedst egnet i en konkret sag i forhold til barnet eller den unge, herunder under hensyn til de lokale forhold. Eksempler på aktiviteter med genoprettede formål, herunder samfundsnyttigt arbejde, kan dog være, at den unge skal gøre rent i lokale boligforeninger eller vedligeholde parker og andre offentlige områder. Børne- og ungepålæggets konkrete handlepligter skal fastsættes efter en konkret vurdering, herunder bl.a. på baggrund af barnets eller den unges alder og modenhed samt eventuelle fysiske og psykiske VEJ nr 9480 af 27/06/202445 funktionsevne, og har ikke karakter af en enkeltstående reaktion eller sanktion over for et bestemt forhold. Pålægget indgår i den samlede forebyggende indsats over for barnet eller den unge og skal støtte barnet eller den unge i at ændre adfærd. Ved fastsættelse af pålæg om samfundsnyttigt arbejde er der således ikke tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovgivningens forstand. Der skal i imidlertid tages hensyn til de gældende regler for børn og unges muligheder for at udføre arbejde for en arbejdsgiver, herunder i forhold til varighed og tyngden af arbejdet. Støttende indsatser uden samtykke som led i børne- og ungepålæg