Afsnit 95

i forbindelse med afgørelse om børne- og ungepålæg kan ske, selvom forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker indsatsen iværksat, når det vurderes, at formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås uagtet. Der vil i så fald være tale om selvstændig afgørelse om støttende indsatser. Kommunen kan iværksætte støttende indsatser omfattet af bestemmelsen på baggrund af en afdækning efter § 19 eller børnefaglig undersøgelse efter § 20 af støttebehovet eller sideløbende hermed, jf. § 32. Kommunen er altid forpligtet til at oplyse sagen i tilstrækkelig grad til, at der kan træffes afgørelse, jf. § 10 i retssikkerhedsloven. Det betyder bl.a., at sagen skal være tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan vurdere, om de materielle betingelser for iværksættelse af støttende indsatser uden samtykke er opfyldt, jf. § 37. Der henvises herom til punkt 81-82. Forvaltningslovens regler om partshøring og klagevejledning m.v. skal ligeledes overholdes, og kommunen skal så vidt muligt inddrage barnet eller den unge og forældrene i overensstemmelse med de grundlæggende principper i kapitel 2 i barnets lov. Ved afgørelsen skal kommunen iagttage proportionalitetsprincippet. Dvs. at der skal være et rimeligt forhold mellem indsatsen og det formål, der søges opnået, så indsatsen ikke er hverken mere eller mindre indgribende end nødvendigt. Varighed og bortfald af børne- og ungepålæg 128. § 39, stk. 5, i barnets lov, betyder, at afgørelse om børne- og ungepålæg kan træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders varighed og kan forlænges med seks måneder ad gangen, hvis betingelserne for at træffe afgørelse om børne- og ungepålæg fortsat er opfyldt. Der gælder dermed samme regler for varigheden og bortfald af børne- og ungepålæg, som der gælder forældrepålægget, jf. § 38, stk. 5 og 8, som beskrevet i punkt 101 samt 104. Det skal i forbindelse med forlængelse af pålægget vurderes, om de oprindelige handlepligter fortsat er egnede til at løse barnets eller den unges problemer, eller om der er behov for at justere indholdet. Der er ikke fastsat en grænse for, hvor mange gange et pålæg kan forlænges. Af hensyn til barnets eller den unges retssikkerhed skal det fremgå klart af afgørelsen, hvor længe pålægget gælder. Den tidsmæssige udstrækning skal i forlængelse heraf stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges løst, jf. også proportionalitetsprincippet. Et børne- og ungepålæg skal bortfalde ved kommunens afgørelse, hvis de forhold, der har begrundet pålægget, ikke længere er til stede, herunder hvis pålægget har levet op til sit formål. Pålægget skal ligeledes bortfalde, hvis det ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer, herunder hvis pålægget efterleves, men ikke påvirker barnets eller den unges problemer i en positiv retning. Der er tale om en udtømmende opregning. VEJ nr 9480 af 27/06/202446 Kommunen kan træffe afgørelse om bortfald af pålægget af egen drift, og skal gøre det, hvis den bliver opmærksom på, at grundlaget har ændret sig. Kommunen kan også tage sagen op på baggrund af en henvendelse fra forældrene eller andre. Bortfald af et pålæg kan eventuelt kombineres med afgørelse om et nyt børne- og ungepålæg med nye - og mere egnede - handlepligter. Ledsagende forældrepålæg