Afsnit 45

af døgnophold til hele familien eller enkelte medlemmer af familien sammen med barnet eller den unge. Opholdet betegnes en ̓familieanbringelse ̓. Formålet med familieanbringelse er at give familier et tilbud om intensiv støtte, der er mindre indgribende end anbringelse af barnet eller den unge alene. Der bør dog sikres, at døgnopholdet ikke anvendes, hvis der allerede foreligger oplysninger, som peger på, at en anbringelse uden for hjemmet vil være bedst for barnet eller den unge. Familieanbringelse kan f.eks. give mulighed for at arbejde målrettet og helhedsorienteret med familien i skærmede og trygge omgivelser, herunder med relationer, tilknytning og samspil og forældrenes kompe- tencer til at skabe trygge rammer og struktur og sætte grænser. Med en familieanbringelse kan familien således støttes i deres konkrete udfordringer - eksempelvis fremme trivsel, understøtte relationen mellem forældre og børn og styrke forældrenes forældrekompetencer - til gavn for både børn og forældre. VEJ nr 9480 af 27/06/202418 En familieanbringelse i form af et døgnophold vil oftest indgå som led i en familiebehandling, men kan også foregå som del af en undersøgelse af forældrenes kompetencer til at drage omsorg for barnet eller den unge i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse. Opholdet skal ske på et børne- eller ungehjem, i en almen plejefamilie, en forstærket plejefamilie eller en specialiseret plejefamilie, jf. § 43 i barnets lov, eller i et botilbud, jf. § 107 i lov om social service. En familieanbringelse er ikke en anbringelse af barnet eller den unge efter kapitel 5 i barnets lov og er derfor ikke omfattet af de særlige regler om bl.a. hjemgivelse og samvær m.v., der særskilt knytter sig til en anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Støtteophold i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, i en netværksplejefamilie eller på et børne- og ungehjem 50. § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov, om støtteophold betyder, at kommunen kan iværksætte hjælp i form at et støtteophold for et barn eller en ung i form af et døgnophold i en plejefamilie eller på et børne- og ungehjem. Et støtteophold skal medvirke til at sikre, at børn og unge i udsatte positioner kan blive boende i hjemmet, men samtidig få den nødvendige støtte eller det nødvendige pusterum, når sådan en fleksibel model er bedst for barnet eller den unge. Bestemmelsen tydeliggør, at det skal være barnets eller den unges behov, som er udgangspunktet for støt- teopholdet og ikke f.eks. forældres eller plejeforældres behov for aflastning. Formålet med bestemmelsen er således at give barnet eller den unge mulighed for at komme væk hjemmefra i en kortere periode, når barnet eller den unge har behov for det. Derudover kan formålet med et støtteophold også være, f.eks. støtte i opdragelsen af barnet eller forskellige former for optræning af barnet. Der kan desuden i nogle familier være en sammenhæng mellem barnets eller den unges behov og forældrenes behov, som begge kan imødekommes gennem et støtteophold. Tidsmæssigt kan de enkelte støtteophold strække sig fra en til to dage til to til tre uger ad gangen, typisk weekender og ferieperioder. Selve ordningen kan fungere over en længere årrække, eventuelt under hele opvæksten. Støtteophold kan ikke træde i stedet for en anbringelse. Der kan således ikke efter bestemmelsen bevilges gentagne langvarige støtteophold, der ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden. Det er ikke muligt med hjemmel i bestemmelsen at bevilge støtteophold på timebasis. Støtte efter § 32, stk. 1, nr. 7, kan således kun bevilliges som døgnophold. Et støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, er ikke en anbringelse, selvom det skal foregå på et godkendt anbringelsessted. Et støtteophold kan derfor heller ikke erstatte en anbringelse uden for hjemmet, hvis det er en anbringelse, barnet eller den unge har behov for. Støtteophold kan dog også gives som en supplerende indsats under en anbringelse i en plejefamilie eller på et børne- eller ungehjem, jf. også § 45, stk. 3, i barnets lov. Efter bestemmelsen er det et krav, at støtteopholdet finder sted i en netværksplejefamilie, i en almen ple- jefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie eller på et børne- og ungehjem. Støt- teophold kan således kun finde sted på et anbringelsessted, der er oprettet efter reglerne i § 43. Hvis kommunen har grundlag for at tro, at en anbringelse kan komme på tale på et senere tidspunkt, f.eks. fordi en funktionsnedsættelse forværres over tid, kan det være relevant at vurdere valget af ophold i forhold til, om det er muligt at etablere en anbringelse på det pågældende sted, så man undgår for mange brud i opvæksten. VEJ nr 9480 af 27/06/202419 Kommunerne skal tilrettelægge indsatsen og fastsætte de nærmere rammer for støtteopholdet i dialog med barnet eller den unge og familien, så opholdet tilpasses behovet hos det enkelte barn eller den enkelte unge. I forbindelse med den løbende opfølgning på barnets eller den unges udvikling og trivsel, jf. § 95 i barnets lov, skal kommunen i dialog med barnet eller den unge og familien tage stilling til, om der er behov for at justere indsatsen. Se punkt 161 for yderligere om opfølgning eller vejledning 4 om anbringelse efter barnets lov for en gennemgang af § 95. I sager vedrørende børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en langvarig eller kronisk lidelse bør kommunen være opmærksom på, om der kan være grundlag for at tilbyde aflastning til familien efter kapitel 8 i barnets lov. Der henvises til vejledning 6 om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier. Anden hjælp 51. § 32, stk. 1, nr. 8, i barnets lov, giver kommunen mulighed for at iværksætte anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Hensigten er at give kommunerne så vide rammer som muligt i forhold til at målrette hjælpen til barnet eller den unge og familien og gøre det muligt at iværksætte tilbud, der ikke er taget højde for i opremsningen af typer af støttende indsatser. Der udvikles løbende nye metoder, og der opstår nye initiativer og disse skal ikke begrænses af en udtømmende opremsning af indsatstyper. Betingelserne for at iværksætte støtte, jf. § 32, stk. 1, skal dog altid være opfyldt. Eksempler på anden hjælp er psykologsamtaler, gruppeforløb, fysio- eller ergoterapeutisk behandling i det omfang, det ikke kan dækkes af anden lovgivning. Der kan ikke ske anbringelse uden for hjemmet eller ydes døgnophold til barnet eller den unge eller familien efter § 32, stk. 1, nr. 8. Dette følger af ”anden hjælp”. Hjælpen kan dog godt ydes uden for hjemmet, f.eks. i et børnehus, i et behandlings- og specialundervisningstilbud eller et tilbud i regi af civilsamfundet. Hvis der træffes afgørelse om behandling eller pædagogisk støtte efter bestemmelsen og den unge er henvist til en samlet indsats på et behandlings- og specialundervisningstilbud, kan behandlingen fortsætte ud over det 18. år efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Afgørelse om behandling efter § 32, stk. 1, nr. 8, i barnets lov, kan også bestå i, at kommunerne efter en konkret vurdering af barnet eller den unges støttebehov iværksætter behandlingsindsatser for stofmisbrug eller problematisk forbrug af rusmidler, hvis betingelserne for social misbrugsbehandling efter § 33 ikke er opfyldt. For faglig inspiration til tilrettelæggelsen af arbejdet efter barnets lov henvises der til Social- og Boligsty- relsens hjemmeside: www.sbst.dk. Om valg af støttende indsatser efter § 32, stk. 3