Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 44

Del 44 af 200
familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge. Ved familiebehandling forstås forskellige typer af familierettede indsatser, der som udgangspunkt har til formål at bevare familien samlet. Familiebehandling kan dog også tilbydes familien i tilknytning til, at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet, f.eks. med henblik på at arbejde med forældrenes kompetencer til at drage omsorg for barnet eller den unge under samvær eller ved en eventuel hjemgivel- se. Der henvises i øvrigt til kapitel 5 om hjælp til barnets forældre i vejledning 4 om anbringelse. Desuden kan familiebehandling også foregå i et gruppeforløb med andre familier. Familiebehandling kan ydes i hjemmet som ambulant behandling eller som led i barnets eller den unges ophold i et behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. lov nr. 1535 af 12. december 2023 om VEJ nr 9480 af 27/06/202417 behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. For familiebehandling under døgnophold for hele familien henvises til § 32, stk. 1, nr. 6, som beskrives nedenfor. Ved behandling af barnet eller den unge forstås socialpædagogisk, psykologisk eller anden tilsvarende behandling af barnet eller den unge, der har til formål at afhjælpe barnets eller den unges vanske- ligheder. Det kan f.eks. være målrettet traumer hos barnet eller den unge, tilknytningsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, selvskade eller udadregerende adfærd, stofmisbrug, andre adfærds- eller tilpasningsvanskeligheder m.v. Behandlingen kan foregå på flere forskellige måder og efter forskellige behandlingsmetoder. Behandlin- gen kan f.eks. gives ambulant, eller ved at barnet eller den unge bevilges dagbehandling i en privat eller offentlig institution, herunder på et behandlings- og specialundervisningstilbud såfremt barnet eller den unge har et specialundervisningsbehov, jf. lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Behandling af barnet eller den unges problemer efter bestemmelsen kan også gives som supplerende støtte under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Behandling af barnets eller den unges problemer kan også involvere familien, og der kan derfor være en glidende overgang mellem familiebehandling og behandling af barnets eller den unges udfordringer alene. Der er muligt at finde mere information om evidensbaserede programmer på www.sbst.dk. Under behandlingsforløbet er det fortsat forældrene, der er de primært ansvarlige for omsorgen for barnet. Formålet med familiebehandlingen er at give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer. Midlerne vil være forskellige, men kan f.eks. bestå i udførelse af praktiske dagligdagsopgaver, lege og spil, suppleret med familie- og gruppesamtaler og individuel støtte. Behand- lingsarbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte families problemer og ressourcer. Hvis der træffes afgørelse om behandling, og den unge er henvist til en samlet indsats på et behandlings- og specialundervisningstilbud, kan behandlingen fortsætte ud over det 18. år efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Det gælder, hvis den unge fylder 18 år i løbet af skoleåret, og hvis der er enighed om, at den unge skal fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet mellem vedkommende kommune (eller kommuner, hvis det konkrete tilbud ligger i en anden kommune end den unges handlekommune efter barnets lov) og behandlings- og specialundervisningstilbuddet. Det er samtidig en forudsætning, at den unge ønsker at fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet for at afslutte skoleåret. Familieanbringelse