Afsnit 167

at sikre sammenhængen mellem faserne ved at opstille målsætninger på kort og på lang sigt i forhold til de enkelte faser og i forhold til hele forløbet og ved at justere løbende i forhold til opstillede mål eller opståede problemer i forhold til supplerende udredninger. En barnets plan, jf. § 91, en ungeplan, jf. § 108, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 110, skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Planen skal bygge på de eventuelle undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, og opstille mål med hensyn til den unge, samt hvilken indsats både fra den unge og anbringelsesstedet der skal til for at nå disse mål. For unge i ungdomssanktionen er det specielt vigtigt, at det af barnets plan eller ungeplanen fremgår, hvordan det i løbet af det 2-årige forløb sikres, at de unge senest ved afslutningen af forløbet, men helst før er i gang med en uddannelse eller beskæftigelse. Kommunen skal løbende følge op på barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan og skal tilpasse den undervejs i forløbet. Det løbende arbejde med planen er afgørende for et vellykket forløb. Den unge bør opleve medejerskab til planen. Det er derfor vigtigt, at kommunen i så høj grad som muligt inddrager både koordinator, den unge selv, forældrene samt institutionen eller opholdsstedet fra starten af forløbet og løbende. Dette vil styrke både den unges og personalets bevidsthed om forløbet af og målet med sanktionen. Barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan angiver de overordnede mål med de tre faser samt den overordnede målsætning for hele forløbet over de to år. For fase 1 og 2 er det normalt anbrin- gelsesstederne, som i samarbejde med kommunen, koordinator, den unge og forældrene konkretiserer, hvordan målene skal nås via den indsats og de aktiviteter, anbringelsesstedet har ansvaret for, og de øvrige tilbud, som den unge skal benytte i lokalområdet. For fase 3 er det kommunen, som har ansvaret for og skal konkretisere, hvad indholdet skal være, og koordinatoren, som har ansvaret for at følge op på målsætningerne i barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan og støtte den unge i forløbet. Når der sker en konkretisering af, hvad der skal ske i fase 2, er det væsentligt, at der tages udgangspunkt i planen, dvs. at anbringelsesstedet kender relevante dele af barnets plan, ungeplanen eller den helhedsori- enterede plan, og at der samarbejdes med kommunen, anbringelsesstedet, koordinatoren, den unge og forældrene om planlægningen af, hvilke målsætninger der skal arbejdes med i fase 2. Der kan her skelnes VEJ nr 9480 af 27/06/202473 mellem de langsigtede mål, som fremgår af barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan, og de mere konkrete og kortsigtede mål i behandlingsplanen, som anbringelsesstedet er med til at opstille og arbejde hen mod. Samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunerne, når en ung har fået en dom