Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 166

Del 166 af 200
med opfølgning på indsatsen efter § 95 skal konkretiseres, hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen. Ved denne vurdering skal kommunen således sikre, at planen indeholder konkrete mål for, hvordan der skal arbejdes henimod, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Det betyder, at det skal beskrives, hvilke aktiviteter og tiltag, der skal gennemføres for at sikre, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. I nogle tilfælde kan barnets plan eller ungeplanen allerede fra starten indeholde en sådan konkretisering af indsatsen. I de tilfælde, hvor det fra starten kun er muligt at beskrive mere overordnede mål, skal konkretiseringen ske senest inden for de første tre måneder. Den løbende opfølgning, herunder vurderingen af indsatsen, barnets plan eller ungeplanen kan med fordel afholdes i forbindelse med netværksmøder efter § 127, hvor man kan trække på den viden og observationer, som anbringelsesstedet har gjort sig i den daglige kontakt med den unge. Sikring af sammenhængen mellem de tre faser i en ungdomssanktion