Afsnit 168

78, stk. 2, i et børne- og ungehjem m.v., medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod an- bringelse uden for fængsel og arresthus. Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der træffer beslutning om, den unge skal anbringes på et anbringelsessted eller i en af kriminalforsorgens institutioner. Direktoratet for Kriminalforsorgen modtager fra politiet underretning om personer i alderen 15-17 år, der skal afsone en ubetinget fængselsstraf. Herefter sender direktoratet hurtigst muligt – typisk i løbet af 1-2 dage – en høring til den af kriminalforsorgens lokale afdelinger, hvor den unge hører til. I høringen anmodes om afdelingens forslag til en plan for straffens udståelse. Når afdelingen har modtaget høringsskrivelsen og sagens akter, etablerer afdelingen, hvis placering på en institution uden for kriminalforsorgens regi er relevant, kontakt til den unges handlekommune med henblik på hurtigst muligt at finde et egnet børne- og ungehjem til den unge og herunder afklare spørgsmålet om betalingstilsagn fra kommunen, jf. bekendtgørelse om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-bekendtgørelsen), § 4. Når kriminalforsorgen har truffet beslutning om, at den unge skal afsone dommen på et anbringelsessted og har kontaktet kommunen, er det kommunens ansvar at finde et egnet anbringelsessted til den unge hurtigst muligt, og træffe afgørelse herom, jf. § 7, stk. 5, i bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge. Det er kommunen, som afholder udgifterne i forbindelse med den unges anbringelse under afsoning af dommen på et socialt anbringelsessted. Ved unges ophold i en af Kriminalforsorgens institutioner betales en fast kriminalpræventiv takst. Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service og barnets lov samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner. Tilsyn og pålæg under en ungdomssanktion