Afsnit 267

om en indsats efter § 32, men hvor Ankestyrelsen vurderer, at denne ikke er dækkende i forhold til at imødekomme barnets eller den unges behov. I disse tilfælde kan Ankestyrelsen pålægge kommunen at træffe en ny afgørelse, jf. § 151, stk. 1, eller Ankestyrelsen kan selv træffe en foreløbig afgørelse, jf. § 151, stk. 2. Ankestyrelsen kan imidlertid ikke tage stilling til det konkrete metodevalg i forbindelse med en indsats eller kommunens valg af det konkrete anbringelsessted, forudsat at kommunens valg modsvarer barnets eller den unges behov. Med bestemmelsen kan Ankestyrelsen f.eks. træffe en foreløbig afgørelse om familiebehandling eller anbringelse. Det vil dog kræve, at parterne giver samtykke hertil. Ankestyrelsens direktør kan desuden træffe foreløbig afgørelse og pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen efter § 143, stk. 6. Der henvises til punkt 241 for nærmere herom. 294. § 151, stk. 3, indebærer, at Ankestyrelsen selv kan træffe visse afgørelser uden samtykke efter barnets lov, herunder bl.a. om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, når betingelserne herfor er opfyldt. Ankestyrelsen kan således selv træffe afgørelse efter § 23 (undersøgelse under ophold på institu- tion m.v.), § 40 (lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke), § 47 (anbringelse uden samtykke), § 61 (anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner), § 62 (anbringelse på sikrede døgninstitutioner), § 63 (anbringelse på særligt sikrede afdelinger), § 67 (permanent anbringelse), og §§ 104 og 105 (samvær og kontakt). Det betyder, at Ankestyrelsen af egen drift eksempelvis kan træffe afgørelse efter § 104, stk. 2, om omfanget og udøvelsen af samvær og kontakt mellem barnet eller den unge og forældre eller netværk og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ankestyrelsen har også adgang til at træffe afgørelse om samvær mellem barnet eller den unge og f.eks. en tidligere plejefamilie, som barnet eller den unge er knyttet til, og som derfor må betragtes som en del af barnets eller den unges netværk. Ved afgørelse om fastsættelse af samvær efter § 104 er udgangspunktet altid, at kommunen, som alt andet lige har det bedste kendskab til barnet eller den unge eller familien, er nærmest til at træffe afgørelse, og der skal således være tale om særlige omstændigheder, før det vil være relevant, at Ankestyrelsen selv træffer afgørelse herom af egen drift frem for at pålægge kommunen at træffe de nødvendige afgørelser.