Afsnit 268

længere periode har undladt at sørge for, at barnets eller den unges forbindelse med f.eks. forældre, bedsteforældre, søskende eller en tidligere plejefamilie, som barnet er nært knyttet til, holdes ved lige, og hvor dette ikke er begrundet i hensynet til at beskytte barnets eller den unges sundhed eller udvikling eller beskytte barnet eller den unge mod overgreb. Her vil hensynet til barnets eller den unges bedste, herunder hensynet til barnets eller den unges mulighed for at bevare nære relationer til deres netværke, tale for, at VEJ nr 9471 af 21/06/202482 Ankestyrelsen selv træffer afgørelse om omfang og udøvelse af samvær eller støttet samvær, hvis dette vurderes nødvendigt, så sagen ikke forsinkes yderligere. Hvor længe kommunen skal have undladt at sørge for, at forbindelsen holdes ved lige, før Ankestyrelsen selv bør træffe afgørelse frem for at pålægge kommunen at foretage de fornødne sagsbehandlingskridt eller træffe de fornødne afgørelser, beror på en konkret og individuel vurdering i det enkelte tilfælde. Ved vurderingen heraf skal bl.a. lægges vægt på barnets eller den unges tilknytning til den eller de pågælden- de, som samværet vedrører, og/eller barnets eller den unges behov og mulighed for fremadrettet at skabe og bevare nære relationer til vedkommende. Ankestyrelsen kan desuden efter bestemmelsen med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældrene og barnet eller den unge skal støttes ved, at der en tredje person til stede (støttet samvær), jf. § 104, stk. 3. Det kan efter omstændighederne f.eks. være relevant i en situation, hvor kommunen har tilrettelagt eller fastsat samvær med forældrene, men hvor samværet inden for de fastsatte rammer og vilkår ikke er til barnets eller den unges bedste, fordi forældrene har behov for råd, hjælp og vejledning under samværet med barnet eller den unge med henblik på at forbedre relationen mellem barnet eller den unge og forældrene, uden at der dog er risiko for barnets eller den unges sikkerhed ved samværet. Hvis behovet for at justere rammerne for samvær vurderes at være hastende af hensyn til barnets eller den unges bedste, vil det efter omstændighederne kunne tale for, at Ankestyrelsen selv træffer afgørelse, så sagen ikke skal afvente, at kommunen træffer de fornødne afgørelser efter pålæg fra Ankestyrelsen. 296. § 151, stk. 3, betyder endvidere, at Ankestyrelsen kan træffe afgørelse om overvåget eller afbrudt samvær efter § 105 i barnets lov, når betingelserne herfor er opfyldt, også selvom sagen ikke er så hastende, at der er grundlag for en foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 6. Det kan f.eks. være tilfældet ved behandlingen af en sag, som Ankestyrelsen har rejst af egen drift, eller en klagesag om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke, hvor Ankestyrelsen vurderer, at det af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling er nødvendigt at træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den unge og forældrene for en periode skal afbrydes eller være overvåget. Ankestyrelsen kan pålægge kommunen at gennemføre de afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter bestemmelsen. Ankestyrelsen kan desuden bestemme, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste, jf. § 151, stk. 4.