Afsnit 266

foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Det kan eksempelvis omfatte de formelle sagsbehandlingsskridt som f.eks. inddragelse af barnet eller den unge, jf. § 5, der har til formål at bidrage til sagsoplysningen, og indsatser efter § 32. Ankestyrelsens mulighed for at gå ind i sagerne af egen drift gælder både i tilfælde, hvor det lovpligtige sagsbehandlingsskridt slet ikke er foretaget, eller afgørelse ikke er truffet, og i de tilfælde, hvor sagsbe- handlingsskridtet er foretaget, eller afgørelsen er truffet, men hvor de ikke lever op til lovens krav. Det kan f.eks. være, hvor den børnefaglige undersøgelse er mangelfuld, hvor der ikke er sammenhæng mellem undersøgelsen eller afdækningen og den valgte indsats efter § 32, eller hvor en afgørelse om eksempelvis samvær mellem barnet eller den unge og forældre eller netværk ikke er truffet under fornøden hensyntagen til barnets eller den unges bedste. VEJ nr 9471 af 21/06/202481 Som reaktion på kommunens manglende overholdelse af loven kan Ankestyrelsen pålægge kommunen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser. Ankestyrelsens kompetence til at træffe afgørelse af egen drift er afskåret, når afgørelsen vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der henvises i den forbindelse til § 151, stk. 5 og 6, i barnets lov, og vejledningens punkt 298 herom. Det- te skal ses i lyset af, at Ungdomskriminalitetsnævnet i en række sager har overtaget kompetencen og pligten til at reagere, hvis kommunen ikke gør det fornødne.