Afsnit 71

af og tilsyn med træningsmetoder, som indeholder fysiske, sundhedsfaglige træningselementer i et ikke- uvæsentligt omfang, jf. § 85, stk. 3 og 4 i barnets lov. Kommunen skal i den enkelte hjemmetræningssag vurdere, om de træningsmetoder, som forældre ønsker at anvende eller anvender, indeholder fysiske sundhedsfaglige elementer i et ikke-uvæsentligt omfang. Forældrene har som nævnt ret til frit at vælge, om de ønsker at træne efter konventionelle eller alternative metoder, men kommunen skal foretage ovennævnte vurdering, uanset hvilken træningsmetode der er valgt. Der findes ikke en udtømmende liste over, hvilke konventionelle eller alternative metoder eller kombinationer af metoder der kan anvendes som hjemmetræning, men forældrenes valg af metode vil skulle afspejle barnets eller den unges behov. Som udgangspunkt vil børn og unge med omfattende funktionsnedsættelse, som både har fysiske, motori- ske og kognitive udfordringer, typisk blive trænet efter metoder, som både har fysiske træningselementer og elementer af kognitiv træning. Da træning af disse børn eller unge som regel vil indeholde fysiske sundhedsfaglige elementer i et ikke-uvæsentligt omfang, vil hjemmetræningsordninger for denne mål- gruppe typisk blive omfattet af kravet om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i den kommunale sagsbehandling, både i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med hjemmetræning. Som eksempler på fysiske sundhedsfaglige elementer kan nævnes træning af bevægelsesfunktioner, træning af respirationsfunktioner, træning af muskeludholdenhed og muskelstyrke (f.eks. bøj og stræk af lemmer eller krybe-/kravleøvelser) eller træning til smidiggørelse af bindevæv og sener (f.eks. gentagne sving og trampolinhop). Denne liste er dog ikke udtømmende, og det vil være op til kommunen konkret at vurdere, om der er tale om træningselementer, som har fysisk, sundhedsfaglig karakter. Ud over barnets eller den unges funktionsniveau vil et udgangspunkt for denne vurdering kunne være, om der er tale om typer af træning/træningselementer, som i andre sammenhænge end hjemmetræning ville være varetaget af autoriserede sundhedspersoner, eksempelvis fysio- eller ergoterapeuter. Det vil ligeledes være relevant for kommunen at overveje, om den træning, som barnet eller den unge ville have fået tilbudt i et særligt dag- eller klubtilbud efter §§ 83-84 i barnets lov, ville have været udført helt eller delvist af sundhedsfagligt personale. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske sundhedsfaglige elementer i et ikke-uvæsentligt omfang, skal kommunen sikre, at afgørelsen om godkendelse af eller tilsyn med træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer, så afgørelsen om godkendelsen kan træffes, eller tilsynet kan ske på baggrund af en samlet social- og sundhedsfaglig vurdering af, hvorvidt den foreslåede behandlings- og træningsindsats er til gavn for barnet eller den unge. VEJ nr 9375 af 28/05/202418 Omvendt vil børn eller unge med udviklings- eller opmærksomhedsforstyrrelser og andre ikke-fysiske funktionsnedsættelser typisk blive trænet efter metoder, som fokuserer på træning af kognitive og sociale færdigheder, sprog mv. Såfremt dette er tilfældet, vil hjemmetræningsordninger for disse børn eller unge ikke blive omfattet af kravet om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i sagsbehandlingen, medmindre der i disse træningsmetoder vurderes også at indgå fysiske sundhedsfaglige elementer i et ikke-uvæsentligt omfang. Om de sundhedsfaglige kompetencer