Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 72
Del 72 af 232
uvæsentligt omfang, skal kommunen i hver enkelt hjemmetræningssag udpege en eller flere sundheds-
faglige personer, som vil skulle bidrage med en vurdering af de fysiske sundhedsfaglige elementer i
træningen. Inddragelsen skal blandt andet ske med henblik på at sikre, at der ikke anvendes træningsele-
menter, som sundhedsfagligt vurderes at være enten kontraindicerede til det enkelte barn eller den enkelte
unge, eller som kan anses for at være potentielt farlige for barnet eller den unge.
Inddragelsen af relevante sundhedsfaglige kompetencer skal således medvirke til at sikre, at kommunens
afgørelser om godkendelse af en hjemmetræningsordning træffes ud fra en samlet social- og sundhedsfag-
lig vurdering af, hvorvidt den ønskede træningsmetode er til gavn for barnet eller den unge.
Sundhedspersoner, som er udpeget af kommunen, kan også bidrage med sundhedsfaglige vurderinger af
konkrete, sundhedsfaglige træningselementer eller træningsredskaber og indgå i dialog med forældrene
og sagsbehandleren om, hvordan træningen bedst kan tilrettelægges, så den tilgodeser barnets eller den
unges behov. Dialogen kan blandt andet handle om omfanget af fysiske træningselementer, som f.eks.
krybe-/kravleøvelser, træning i varmtvandsbassin og lignende.
Herudover vil sundhedspersonerne kunne rådgive den kommunale sagsbehandler om, hvorvidt der er
behov for at inddrage anden specialiseret ekspertise, f.eks. relevant speciallægeviden, i vurderingen af
om specifikke træningselementer kan godkendes som en del af hjemmetræningen, hvis der f.eks. er
tale om meget omfattende, højintensive eller komplekse træningsmetoder eller træningselementer. Dette
vil eksempelvis kunne være relevant i forhold til de børn og unge, der på grund af meget komplekse
funktionsnedsættelser allerede er kendt i sundhedssystemet, og som sideløbende med den kommunale
indsats eller hjemmetræningen følges i sundhedsvæsenet. I forhold til disse børn og unge vil kommunen
ofte kunne inddrage erklæringer eller anden rådgivning fra den eller de speciallæger, som i forvejen følger
barnet eller den unge i sygehusvæsenet.
Kommunens inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer vil variere fra sag til sag, men det vil eksem-
pelvis kunne være relevant at inddrage en eller flere sundhedspersoner som eksempelvis en ergo- eller
fysioterapeut.
Tilsyn med hjemmetræning