Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 70
Del 70 af 232
at forældrene hjemmetræner barnet eller den unge.
Kommunen kan ikke give afslag på støtte til hjemmetræning med den begrundelse, at kommunen generelt
ikke ønsker at støtte hjemmetræning. Kommunen kan, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 70-14, heller
ikke give afslag på hjemmetræning alene med henvisning til, at der anvendes en bestemt metode. Kom-
munen skal altid foretage en konkret vurdering af, om hjemmetræning, herunder de enkelte elementer i
træningen, kan godkendes med afsæt i det enkeltes barns eller den enkeltes unges behov.
Dog følger det af § 85, stk. 2, i barnets lov, at træningselementer af sundhedsfaglig karakter, som
enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig
behandling, ikke kan godkendes som en del af en hjemmetræningsordning. Det omhandler f.eks., men
ikke alene, anvendelse af carbogengas, genindånding i refleksposer og trykkammerbehandling (uanset
tryksætning), jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 70-14.
VEJ nr 9375 af 28/05/202417
Da specialiserede, sundhedsfaglige træningselementer af denne karakter ikke kan godkendes som del af
hjemmetræningen, vil kommunen kunne afslå at godkende ordningen, så længe sådanne elementer indgår
i den samlede beskrivelse af den hjemmetræning, som forældrene ønsker at gennemføre.
Forældre har, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 70-14, ret til på ny at få godkendelse af hjemmetræ-
ning fra det tidspunkt, hvor familien ikke længere anvender ovennævnte elementer som led i hjemmetræ-
ningen, hvis betingelserne for godkendelse er opfyldt.
Betingelserne for godkendelsen af en anmodning om hjemmetræning skal samlet set sikre, at kommunen
træffer afgørelse om støtte til hjemmetræning på grundlag af en saglig vurdering af, om den konkrete
hjemmetræning imødekommer barnets eller den unges behov og familiens samlede trivsel.
Inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med godkendelse og tilsyn