begærer hjemgivelse, og der er sket væsentlige ændringer af forhold hos forældrene, anbringelsesstedet,
barnet eller den unge.
Et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde er en sag om et barn, hvis mor er psykisk syg og over
en årrække ikke har kunnet varetage omsorgen for barnet, eller hvor barnet har søskende, som har været
anbragt siden fødslen, og som stort set ikke har haft nogen kontakt med moderen under anbringelsen.
Ankestyrelsen har tidligere fastslået følgende, der knytter sig til den dagældende servicelovs § 62, stk. 2,
§ 62, stk. 4, § 68, stk. 1 og § 71, stk. 3.
Ankestyrelsens principmeddelelse nr. 96-19:
I sag nr. 1 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at en anbringelse uden for hjemmet af en 14-årig dreng skulle
gælde indtil hans fyldte 18. år. Drengen havde været anbragt, siden han var 6 år.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at moren, der havde den fulde forældremyndighed, havde haft psykiske
vanskeligheder i mange år og af den grund havde været indlagt flere gange. Hendes psykiske tilstand
havde gennem lang tid været meget svingende. Derudover havde drengen egne store vanskeligheder. Han
var svært følelses- og personlighedsmæssigt skadet, skintilpasset og svært behandlingskrævende. Dette
var en følge af mangel på kontinuitet og følelsesmæssig dybde fra moren i hans tidlige barndom. Han
havde brug for ro og kontinuitet og reagerede meget negativt, når sagen blev behandlet.
VEJ nr 9148 af 15/03/202424
I sag nr. 2 forlængede Ankestyrelsen fristen for genbehandling af sagen om fortsat anbringelse uden
for hjemmet af en 11-årig dreng fra 2 år til 4 år. Drengen havde været anbragt, siden han var 6
år. Baggrunden for afgørelsen var, at forældrene, der begge havde del i forældremyndigheden, havde et
betydeligt nedsat kognitivt funktionsniveau, og at de ikke havde forståelse for og ikke var i stand til at
tilgodese barnets behov for en stabil, forudsigelig og tryg hverdag. Endvidere var forældrene over en
længere periode ikke mødt op til samvær med barnet, ligesom de begge kunne være udadreagerende med
vrede og frustration under samværene, hvilket påvirkede barnet i negativ retning.
Desuden havde drengen følelsesmæssige og udviklingsmæssige problemer og derfor brug for behandling
i længere tid.