I indstillingen til børne- og ungeudvalget skal familiens eventuelle misbrugs- og sygdomshistorik
indgå efter § 20, ligesom en vurdering af barnets og eventuelle andre søskendes anbringelseshistorik, jf. §
51, stk. 3.
§ 50, stk. 5, er særlig relevant i forhold til kommende forældre, da bestemmelsen giver mulighed for
meget tidligt i barnets liv at sikre barnet kontinuitet og tryghed.
Børne- og ungeudvalgets afgørelse om anbringelse uden samtykke med en forlænget genbehandlingsfrist
kan påklages til Ankestyrelsen efter § 146 i barnets lov og kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Hvis
kommunen i forbindelse med den løbende vurdering finder, at forholdene i hjemmet gradvist forbedres,
kan den forlængede genbehandlingsfrist anvendes til at øge kontakten mellem forældrene og barnet. Det
vil kunne ske gradvist for eksempel med hyppigere kontakt, længere besøg i hjemmet og i ferier. Det kan
give grundlag for en beslutning om barnets fremtidige forhold og en mere stabil situation for barnet.
Det fremgår af § 50, stk. 6, at § 50, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som Ankesty-
relsen træffer efter § 151, stk. 3. Se evt. vejledning om sagsbehandling og kommunens opgaver om
Ankestyrelsens afgørelse af egen drift efter § 151, stk. 3.
Overvejelse om permanent anbringelse ved genbehandling