Afsnit 346

på initiativ af forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år. Ligesom ved frivillige anbringelser skal kommunalbestyrelsen løbende påse, at betingelserne for at opret- holde anbringelsen er opfyldt. Hvis kommunen ikke længere finder, at der er grundlag for en anbringelse uden samtykke, skal kommunen træffe afgørelse om hjemgivelse af barnet eller den unge og fastsætte en hjemgivelsesperiode, jf. § 100, stk. 1. Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ophør af anbringelsen, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge, og det kan være hensigtsmæssigt at høre anbringelsesstedet, jf. barnets lov § 100. Det følger af §102, stk. 3, nr. 1, at kommunen kan afvise at behandle anmodninger fra forældremyndig- hedsindehaver om hjemgivelse i alle sager om anbringelse af et barn eller en ung uden samtykke efter lovens § 47, hvis der er ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældrene, barnet eller den unge. Det betyder, at det alene er i tilfælde, hvor forholdene hos forældremyndighedsindehaver, barnet eller den unge er væsentligt ændrede, at kommunen har pligt til at realitetsbehandle anmodningen fra forældrene. Væsentligt ændrede forhold på anbringelsesstedet vil ikke medføre, at en anmodning om hjemgivelse i en sag om anbringelse uden for hjemmet efter lovens § 47 skal realitetsbehandles. Det skyldes, at en anbringelse efter § 47 aldrig kan være begrundet i forhold på anbringelsesstedet, og ændrede forhold på anbringelsesstedet kan derfor ikke i sig selv begrunde en hjemgivelse af barnet eller den unge, selvom det i nogen tilfælde kan give anledning til, at barnet eller den unge flyttes til et andet anbringelsessted. Væsentlige ændringer af forældremyndighedsindehavers forhold betyder i denne sammenhæng, at forhold omkring forældremyndighedsindehaveren, som afgørelsen om anbringelse uden samtykke var helt eller delvist begrundet i, ikke længere er til stede eller er ændret markant og i positiv retning for barnet eller den unge. Det vil f.eks. kunne være, hvis forældremyndighedsindehaver, som har haft et misbrug af alkohol, har gennemført en misbrugsbehandling og er ude af misbruget. Ellers hvis forældremyndig- hedsindehavere, som har haft en alvorlig psykisk lidelse, der betød, at de ikke var i stand til at drage omsorg for barnet eller den unge, har modtaget virksom behandling. Andre eksempler kan være en forældremyndighedsindehaver, der har været i et voldeligt forhold, men nu er ude af forholdet, og der ikke længere er vold i hjemmet. Det kan f.eks. også kunne være en forældremyndighedsindehaver, som ikke tidligere har haft de fornødne kompetencer til at drage omsorg for barnet eller den unge, men som har modtaget og profiteret af relevant hjælp og støtte, så der f.eks. ses en markant og positiv udvikling i samværet med barnet eller den unge. En forældremyndighedsindehavers demonstrerede evne til at varetage omsorgen for andre børn end det pågældende barn og unge kan også efter omstændighederne være en væsentlig ændring af forholdene. Ændringer i, hvem der har del i forældremyndigheden, kan VEJ nr 9148 af 15/03/2024121 f.eks. også være en væsentlig ændring, da afgørelsen om anbringelse herefter vil være truffet over for en anden personkreds. Vurderingen af eventuelle væsentlige ændringer af forældremyndighedsindehavers forhold skal ses i tæt sammenhæng med den støtte til forældremyndighedsindehaver under anbringelsen, som kommunen efter §§ 75-76, skal træffe afgørelse om, herunder den særskilte plan eller eventuelle helhedsorienteret plan for støtten til forældrene, jf. §§ 77 og 78. Ved væsentlige ændringer af barnets eller den unges forhold skal forstås, at forhold omkring barnet eller den unge, som anbringelsen uden samtykke var helt eller delvist begrundet i, er ændret betydeligt og i en positiv retning for barnet eller den unge. Det vil f.eks. være, hvis en ung, som har haft et alvorligt misbrug af hash, har gennemført misbrugsbehandling og er kommet ud af misbruget. Det vil f.eks. også være, hvis et barn eller en ung, som før anbringelsen har haft meget udadreagerende eller selvskadende adfærd, gennem en støttende indsats og behandling er blevet markant bedre i stand til håndtere vrede og konflikt eller er ophørt med alvorlig selvskade. Vurderingen af eventuelle væsentlige ændringer af barnets eller den unges forhold skal ses i sammenhæng med opfølgningen på barnets eller den unges trivsel og udvikling, jf. §§ 95-96. Ovenstående er ikke en udtømmende oplistning af eksempler på væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaveren eller barnet eller den unge. Af hensyn til barnets eller den unges behov for stabilitet og kontinuitet vil det være af stor betydning, at ændringer af forældremyndighedsindehavers eller barnets eller den unges forhold må antages at have den fornødne varighed og ikke være af forbigående karakter. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældremyn- dighedsindehaveren eller barnet eller den unge i en længere periode har været ude af misbrug. Hvornår det må antages, at ændringer har den fornødne varighed, skal bero på en konkret og individuel vurdering af forholdene i den enkelte sag og under hensyn til barnets eller den unges støttebehov. Ved vurderingen kan bl.a. indgå, hvor alvorlige forhold, der er tale om, og om der tidligere er sket hjemgivelse i sagen på baggrund af tilsvarende ændringer i forældremyndighedsindehavers forhold, som efterfølgende viste sig ikke at være stabile, f.eks. ved tilbagefald til misbrug. Eventuelle relevante udtalelser fra f.eks. en læge eller andre relevante fagpersoner, som forældrene har medsendt, eller som i øvrigt fremgår af sagen, skal indgå i vurderingen. Muligheden for efter § 102, stk. 3, nr. 1, at afvise at behandle anmodninger om hjemgivelse vil alene omfatte anmodninger fra forældre med del i forældremyndigheden. Begrundelsen for dette er, at det alene vil være forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, som vil kunne anmode om hjemgivelse, ligesom det vil være disse parter, der vil kunne samtykke til en anbringelse, jf. § 46.