Afsnit 345

begæring om hjemgivelse. Forældremyndighedsindehaver og den unge behøver således ikke at afvente, at børne- og ungeudvalget skal behandle sagen på baggrund af den fastsatte genbehandlingsfrist efter § 50 i barnets lov. Kommunen har, jf. § 102, stk. 2, dog ikke pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten. Bestemmelsen gælder i alle sager om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, også i sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter barnets lov § 47 eller permanent anbringelse efter § 67. Og det uanset om anmodning om hjemgivelse fremsættes af forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, og uanset om betingelserne efter § 102, stk. 3, for at afvise forældremyndig- hedsindehaver anmodning er opfyldt eller ej. VEJ nr 9148 af 15/03/2024120 Udgangspunktet er således, at kommunen skal behandle begæringen om hjemgivelse og vurdere, hvorvidt kommunen mener, at der stadig er grundlag for den tvangsmæssige indsats. Forældremyndighedsindeha- ver kan anmode om hjemgivelse umiddelbart efter, at der er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, og uanset, at sagen samtidig behandles i ankesystemet. Dette kan imidlertid være belastende for barnet eller den unge, som ikke får den fornødne ro og stabilitet. Det vil samtidigt være uhensigtsmæssigt, at flere instanser behandler den samme sag på samme tid. Derfor har kommunen ikke pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse, når en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved domstolene. I de tilfælde, hvor sagen ikke er under behandling i Ankestyrelsen eller ved domstolene, vil kommunen altid skulle behandle en anmodning om hjemgivelse, jf. dog § 102, stk. 3, i barnets lov, som gennemgås nedenfor. Kommunens mulighed for at afvise at behandle en anmodning om hjemgivelse