Afsnit 344
Del 344 af 350
der er fyldt 15 år, om tilbagekaldelse af samtykket til en frivillig anbringelse. Hvis forældremyndigheds-
indehaver ønsker at få den unge hjemgivet, mens den unge modsætter sig hjemgivelsen og opretholder
sit samtykke til anbringelsen, bør kommunen overveje, om der er grundlag for at indstille til børne- og
ungeudvalget, at anbringe den unge uden forældremyndighedsindehavers samtykke efter bestemmelsen i
barnets lov § 47, stk. 1 eller 3. I sådan et tilfælde bør det klarlægges, hvad der er baggrunden for, at den
unge modsætter sig hjemgivelsen, så der kan sættes ind over for de bekymringer, som den unge har. Det
kan f.eks. ske ved at gennemføre en samtale med den unge. Kommunen bør i denne sammenhæng være
opmærksom på, at den unges ønsker bør tillægges passende vægt i overensstemmelse med den unges
modenhed og eventuelle nedsat psykisk funktionsevne.
I alle tilfælde, hvor det er forældremyndighedsindehaver, der anmoder om hjemgivelse, skal kommunen
være opmærksom på at inddrage barnets eller den unges holdning i vurderingen af, om en hjemgivelse
er i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Kommunen bør i den forbindelse være
opmærksom på, at barnets eller den unges alder, modenhed eller en eventuel psykisk funktionsevne kan
have betydning for barnets eller den unges evne til at give udtryk for egne ønsker. Er det den unge, der
anmoder om at blive hjemgivet, mens forældremyndighedsindehaver modsætter sig hjemgivelsen, f.eks.
fordi der er tale om en behandlingskrævende ung, som forældrene ikke selv kan håndtere, skal kommunen
være opmærksom på, at en forsvarlig hjemgivelse forudsætter, at hjemmet er indstillet på at modtage
den unge. I en sådan situation bør kommunen overveje, om der er grundlag for at indstille til børne- og
ungeudvalget, at der træffes afgørelse om at anbringe den unge uden samtykke fra den unge selv efter
bestemmelsen i barnets lov § 47, stk. 1.
Klager over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode har som udgangspunkt opsættende virk-
ning.
Behandling af anmodning om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen
eller ved retten