Afsnit 18

uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden forældremyndighedsindehaverens tilstede- værelse. Dette kan eksempelvis være relevant i sager, hvor det vurderes nødvendigt at få barnets eller den unges uforbeholdne mening tydeligt frem, og hvor forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse kan udgøre en barriere for, at barnet eller den unge kan udtrykke sine synspunkter. I sådanne tilfælde kan det af hensyn til barnet eller den unge være hensigtsmæssigt, at forældremyndighedsindehaveren ikke deltager i samtalen. I vurderingen af, hvorvidt samtalen skal gennemføres uden forældremyndighedsinde- haveren tilstedeværelse, bør der lægges afgørende vægt på barnets eller den unges bedste frem for på hensynet til forældrene. Kommunen skal være opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskabende rammer for barnet eller den unge. Dette gælder i særlig grad, når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse. Det kan være i et børnevenligt indrettet lokale eller et sted uden for forvaltningen, hvor barnet eller den unge føler sig tryg, eksempelvis i barnets dagtilbud eller på barnets eller den unges skole. Kommunen kan med fordel inddrage barnet eller den unge i valg af lokale. Det betyder også, at interaktionen og kommunikationen mellem barn og fagperson skal være tilpasset barnets behov, kommunikative færdigheder og eventuelle funktionsnedsættelser. Kommunen skal desuden være særligt opmærksom på at søge at opretholde kontakt og dialog med forældremyndighedsindehaveren, når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse. Kommunen bør her søge at opnå forældremyndighedsindehaverens forståelse for, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at vedkommende deltager i samtalen. Endvidere bør der efter samtalen være en god dialog med forældrene om formålet med samtalen m.v. Kommunen skal i forbindelse med inddragelsen af barnet eller den unge blandt andet være opmærksom på, at barnet eller den unge ikke altid kan vurdere implikationerne af deres tilkendegivelser, samt på, at VEJ nr 10073 af 19/12/20235 tilkendegivelserne kan være påvirkede heraf. Det kan eksempelvis gælde psykisk sårbar børn og unge samt børn og unge med udviklingshæmning eller opmærksomhedsforstyrrelser. Kommunen skal ligeledes være opmærksom på, at barnets eller den unges tilkendegivelser kan være påvirket af deres loyalitet og ansvarsfølelse over for deres forældre, frem for alene at udtrykke deres egne ønsker og behov. Uanset eventuelle udfordringer har barnet eller den unge fortsat ret til at blive hørt og inddraget, men selve tilrettelæggelsen af samtalen eller andre former for inddragelse bør ske med hensyntagen hertil. Der kan søges faglig inspiration hos Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv, Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk) 19. § 5, stk. 3, skal ses i sammenhæng med § 6 om barnets eller den unges ret til en bisidder og kommunens pligt til at oplyse herom. Der henvises til § 6 og nedenfor i denne vejledning for nærmere uddybning. Barnet eller den unge bør således forud for samtalen orienteres om retten til at have en bisidder med under samtalen. Det gælder særligt, hvis samtalen afholdes uden deltagelse af forældremyn- dighedsindehaveren. Som bisidder kan barnet eller den unge eksempelvis medtage en lærer, en pædagog eller en anden person, som barnet eller den unge er tryg ved, eller en professionel bisidder. § 5 betyder, at børn og unge har ret til at blive inddraget, inden der træffes beslutninger eller afgørelser om barnets eller den unges forhold, men barnet eller den unge har dog i alle tilfælde ret til at afslå at udtale sig i den konkrete sag, hvis de ikke ønsker det. Myndighederne må i så fald tilvejebringe barnets eller den unges holdning, synspunkter og ønsker på anden vis. Børn og unge bør i de tilfælde fortsat løbende inviteres til inddragelse, da ønsket om at afslå at udtale sig, kan ændre sig.