Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (Delvejledning 1 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 19

Del 19 af 123
helt eller delvist fraviges, hvis barnets eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets eller den unges holdning, synspunkter og ønsker skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis. Det er altså alene helt særlige tilfælde, som kan begrunde, at kommunen ikke taler eller har anden direkte kontakt med barnet eller den unge selv, men må tilvejebringe barnets eller den unges holdning og synspunkter på anden vis. Barnets alder, modenhed eller evt. fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse kan som udgangspunkt ikke i sig selv begrunde en undladelse af at tilvejebringe og inddrage barnets eller den unges holdning, synspunkter og ønsker i sager efter loven. I stedet har kommunen i disse tilfælde pligt til at sikre, at inddragelsen og tilvejebringelsen af barnets synspunkter sker ud fra barnets præmisser og under hensyntagen til f.eks. barnets alder, modenhed eller evt. funktionsnedsættelse. Hvis der imidlertid er tale om et meget lille barn herunder et spædbarn, eller et barn med en svær psykisk funktionsnedsættelse kan det begrunde, at barnets eller den unges holdning, synspunkter og ønsker må tilvejebringes på anden vis, f.eks. ved at indhente observationer om barnet eller den unge eller ved at tale med de voksne, der er omkring barnet. Bisidder