Afsnit 17

løbende i alle sager, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold. Barnets eller den unges holdning, synspunkter og ønsker skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser om barnets eller den unges forhold. Inddragelsen og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehave- ren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Med bestemmelsen skal kommunen løbende inddrage barnet eller den unge under hele sagsforløbet, inden der træffes beslutninger og afgørelser om barnets eller den unges forhold. Men inddragelse af barnet eller den unge skal også ske ved løbende beslutninger om barnets eller den unges forhold, dvs. i tilfælde, hvor VEJ nr 10073 af 19/12/20234 der ikke nødvendigvis skal træffes en forvaltningsretlig afgørelse efter loven. I de tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse om barnets eller den unges forhold efter loven, vil en manglende tilvejebringelse og inddragelse af barnets eller den unges holdning, synspunkter og ønsker udgøre en væsentlig mangel ved afgørelsen. Det betyder, at løbende inddragelse og tilvejebringelse af barnets eller den unges perspektiver kan ske både ved samtaler og gennem anden direkte kontakt ud fra en konkret vurdering af barnet eller den unges behov og ønsker og forholdene i sagen i øvrigt. Denne styrkede tilgang til inddragelse og samtaler med barnet eller den unge giver også mulighed for, at inddragelsen kan ske på andre måder end ved afholdelse af børnesamtaler med barnet eller den unge, det kan eksempelvis være vha. spørgeskema, observation eller visuelle, computerbaserede, billede- og tegnbaserede tilgange til kommunikation. Samtidig kan inddragelsen af barnet eller den unge og samtaler i højere grad tilrettelægges ud fra barnets eller den unges præmisser og holdninger. For børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der være særlige kommunikative eller kognitive vanskeligheder, der bør tages højde for ved tilrettelæggelsen af samtalen, ligesom nogle børn kan have behov for tolkebistand. Endvidere bør der under samtalen være en særlig opmærksomhed på, om budskaberne fra barnet eller den unge er påvirket af manglende forståelse for implikationerne af samtalen eller af, at barnet eller den unge har ønsker, som ikke er til deres eget bedste. Denne opmærksomhed kan eksempelvis være særligt relevant i forbindelse med samtaler med psykisk sårbare børn og unge eller børn og unge med selvskadende adfærd eller psykiske funktionsnedsættelser. I sådanne situationer er det ofte særligt relevant at overveje, om forældrene med fordel kan inddrages i samtalen med henblik på at bidrage med den særlige viden, forældrene typisk vil have om barnets udfordringer.