Våbenloven § 5

Lovtekst – § 5

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1005 af 26.10.2012

Det er forbudt at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, fremstille, udvikle eller med henblik på udvikling at forske i kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben og fremføringsmidler, der er specielt udformet eller modificeret til sådanne våben, jf. dog stk. 3 og 4. Det samme gælder dele, der er specielt udformet eller modificeret til at indgå i sådanne våben og fremføringsmidler.

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter med de begrænsninger, der følger af straffelovens §§ 7, 10, 10 a og 10 b,2) også handlinger foretaget i udlandet.

Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke transporter, der gennemføres uden for Danmark, herunder om bord på dansk indregistreret fartøj, i det omfang transporten sker i overensstemmelse med internationale aftaler om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben.

Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke de i § 1, stk. 1, nr. 5, og § 4, stk. 2, nr. 3, nævnte genstande og stoffer.

Stk. 5. Justitsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 5". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel