Forside/Kategorier/Våbenloven/Lovtekst/1. § 1
Forrige

Våbenloven § 1

Lovtekst – § 1

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1005 af 26.10.2012

Det er forbudt uden tilladelse af justitsministeren eller den, han dertil bemyndiger, at indføre eller fremstille, herunder samle:

1) Skydevåben samt genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil,

2) dele, der er specielt konstrueret eller modificeret til et skydevåben, og som er væsentlige for anvendelsen af våbnet, herunder aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler.

3) ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler,

4) håndgranater, bomber, miner og lignende våben, der virker ved en gennem eksplosion fremkaldt trykvirkning eller udslyngning af smålegemer,

5) patroner, ampuller og spraydåser samt lignende genstande, der ved spredning af stoffer er beregnet til at virke skadevoldende, bedøvende eller irriterende i kortere tid efter eksponeringen,

6) eksplosivstoffer (eksplosive stoffer og eksplosivstofholdige genstande),

7) armbrøster og slangebøsser,

8) signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben,

9) lyddæmpere, såfremt de er konstrueret til montering på skydevåben,

10) optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, såfremt de er konstrueret til montering på skydevåben eller armbrøster.

11) Luft- og fjederbøsser, bortset fra de i stk. 1, nr. 7, nævnte, og ammunition hertil,

12) kulsyredrevne hardball- og paintballvåben,

13) indstikningspatroner af kaliber ikke over 4,5 mm og dertil hørende ammunition med kugleformet projektil og patronlængde ikke over 12 mm,

14) slagteapparater, der udelukkende kan anvendes til slagtning, og ammunition, der udelukkende kan anvendes dertil,

15) pyrotekniske artikler.

Stk. 2. Undtaget fra forbuddet er:

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at våben, bortset fra bagladevåben til enhedspatroner, er undtaget fra forbuddet i stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om undtagelse af deaktiverede skydevåben fra stk. 1, nr. 1, herunder om godkendelse af deaktiveringen.

Stk. 5. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at forbuddet i stk. 1 også skal gælde for andre luft- og fjederbøsser end armbrøster og slangebøsser. Justitsministeren kan samtidig fastsætte særlige bestemmelser for medlemmer af skytteforeninger og andre foreninger og for foreningerne som sådan.

Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, herunder om disse stoffers fremstilling, mærkning, markedsføring, forhandling, indførsel, overførsel, udførsel, erhvervelse, besiddelse, opbevaring og anvendelse.

Stk. 7. Beredskabsstyrelsen er rådgivende for myndigheder og andre vedrørende de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, og fører tilsyn med virksomheder, der fremstiller de nævnte eksplosivstoffer.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 1". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel