§ 171. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 171 i retsplejeloven beskytter en parts nærmeste mod at blive tvunget til at vidne, hvilket afspejler en grundlæggende retlig balance mellem behovet for oplysning af sager og hensynet til personlige relationer.
En parts nærmeste har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne.
Stk. 2. Pligt til at afgive forklaring foreligger ej heller, såfremt forklaringen antages at ville
Stk. 3. I de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde kan retten dog pålægge vidnet at afgive forklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil.
Stk. 4. I de i stk. 2, nr. 3, nævnte tilfælde kan retten endvidere pålægge vidnet at afgive forklaring, såfremt vidnet har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil.
1) udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd eller
2) udsætte hans nærmeste for straf eller tab af velfærd eller
3) påføre vidnet selv eller hans nærmeste anden væsentlig skade.
Kort sagt
§ 171 i retsplejeloven beskytter en parts nærmeste mod at blive tvunget til at vidne, hvilket afspejler en grundlæggende retlig balance mellem behovet for oplysning af sager og hensynet til personlige...
Eksempler
Ægtefælle nægter at vidne
I en straffesag nægter en ægtefælle at afgive forklaring, fordi det kan medføre straf for ægtefællen selv. Retten accepterer dette efter § 171, stk. 2, men kan pålægge vidnepligt, hvis forklaringen er helt afgørende.
Forælder undtages fra vidnepligt
En forælder til en part i en civil sag nægter at vidne, da forklaringen kan skade barnets velfærd. Retten vurderer, at hensynet til velfærden vejer tungere og afgør, at vidnet ikke skal pålægges forklaringspligt.
Pålæg af vidnepligt trods risiko
I en sag med alvorlige samfundsmæssige konsekvenser pålægger retten en nær pårørende at afgive forklaring, selvom vidnet risikerer væsentlig skade, fordi forklaringen er afgørende for sagens udfald.
Almindelige misforståelser
- •At alle nærmeste har fuldstændig ret til at nægte vidneforklaring – retten kan pålægge vidnepligt i væsentlige sager.
- •At beskyttelsen gælder uden undtagelse for alle typer af sager – i alvorlige sager kan undtagelser gøre sig gældende.
- •At 'anden væsentlig skade' kun betyder fysisk skade – det kan også dække psykiske og sociale følger.
Almindelige spørgsmål
Hvem regnes som en parts nærmeste i denne paragraf?
Begrebet 'nærmeste' omfatter typisk familie som ægtefælle, forældre, børn og andre tætte familiemedlemmer, men den præcise afgrænsning kan variere efter sagstype og vurdering i retten.
Kan retten tvinge en nær pårørende til at vidne trods risiko for skade?
Ja, retten kan pålægge vidnepligt, hvis forklaringen er af afgørende betydning for sagens udfald, og det skønnes berettiget i forhold til partens eller samfundets interesse.
Hvad menes med 'anden væsentlig skade' i stk. 2 nr. 3?
Begrebet dækker over betydelige negative konsekvenser for vidnet eller den nærmeste, som ikke nødvendigvis er straf eller tab af velfærd, men kan være alvorlige helbredsmæssige eller sociale følger.
Hvornår kan retten pålægge vidnepligt efter stk. 4?
Hvis vidnet har udført særlige foranstaltninger efter § 754 a, og forklaringen er af væsentlig betydning, kan retten pålægge vidnepligt på trods af beskyttelsen i stk. 2 nr. 3.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: