§ 172. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 172 i retsplejeloven beskytter pressens og massemediernes kildebeskyttelse ved at fritage redaktører og redaktionelle medarbejdere for vidnepligt om kilder, forfattere og medvirkendes identitet.
Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:
Stk. 2. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:
Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes identitet.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven.
Stk. 5. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.
Stk. 6. Retten kan ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.
1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der offentliggørelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i det trykte skrift.
2) Hvem et billede forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når de pågældende har fået tilsagn om anonymitet. Sker der offentliggørelse, gælder vidnefritagelsen, blot identiteten ikke fremgår af teksten.
1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes oplysningen, værket m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i udsendelsen.
2) Identiteten af medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres. Udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de pågældende ikke er angivet ved navn, og at der er truffet rimelige forholdsregler for at skjule identiteten.
Kort sagt
§ 172 i retsplejeloven beskytter pressens og massemediernes kildebeskyttelse ved at fritage redaktører og redaktionelle medarbejdere for vidnepligt om kilder, forfattere og medvirkendes identitet. Den...
Eksempler
Journalist nægter at oplyse kilde
En journalist bliver indkaldt som vidne i en sag om økonomisk kriminalitet, men nægter at oplyse sin kilde, da kilden ikke er identificeret i offentliggjorte artikler. Retten accepterer denne nægtelse efter § 172.
TV-station beskytter anonym kilde
En redaktionsmedarbejder ved en tv-station får spørgsmål om en anonym medvirkende i en udsendelse. Medarbejderen kan nægte forklaring, fordi identiteten ikke fremgår af den udsendte optagelse, og rimelige forholdsregler er truffet for at skjule den.
Retten pålægger vidnepligt i alvorlig sag
I en sag om grov vold, der kan føre til fængselsstraf over 4 år, pålægger retten en redaktør vidnepligt, fordi forklaringen skønnes afgørende for sagens opklaring, og hensynet til opklaring overstiger kildebeskyttelsen.
Almindelige misforståelser
- •At alle journalister altid kan nægte at vidne uden undtagelser – § 172 indeholder klare undtagelser ved alvorlige forbrydelser.
- •At kildebeskyttelsen gælder uanset om kilden er identificeret – offentliggørelse uden skjul af kilden ophæver beskyttelsen.
- •At kun journalister beskyttes – også andre med tilknytning til mediet kan fritages, hvilket ofte overses.
Almindelige spørgsmål
Hvornår kan retten pålægge vidnepligt trods kildebeskyttelsen?
Retten kan pålægge vidnepligt, hvis sagen vedrører alvorlige lovovertrædelser med straf på 4 år eller mere, eller ved overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c, og hvis forklaringen anses for afgørende for sagens opklaring.
Gælder kildebeskyttelsen kun for journalister?
Nej, beskyttelsen gælder også for andre, der via deres tilknytning til mediet har fået kendskab til kildens eller medvirkendes identitet, herunder redaktionelle medarbejdere og personer involveret i fremstillingen.
Kan en anonym kilde identificeres i offentliggjorte værker?
For at opretholde vidnefritagelsen må kilden, forfatteren eller medvirkende ikke være identificeret i det trykte skrift eller udsendelsen, og der skal være truffet rimelige forholdsregler for at skjule identiteten.
Hvad hvis offentliggørelsen vurderes at have samfundsmæssig betydning?
Retten kan ikke pålægge vidnepligt ved overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c, hvis det antages, at forfatteren eller kilden vil afdække forhold af samfundsmæssig betydning.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: