§ 170. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
Paragraf 170 i Retsplejeloven fastlægger et væsentligt princip om beskyttelse af fortrolige oplysninger, som er tilgået visse professionelle grupper i deres virksomhed, herunder præster, læger, forsvarere, retsmæglere og advokater.
Mod dens ønske, som har krav på hemmeligholdelse, må vidneforklaring ikke afkræves præster i folkekirken eller andre trossamfund, læger, forsvarere, retsmæglere og advokater om det, som er kommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.
Stk. 2. Retten kan pålægge læger, retsmæglere og advokater, bortset fra forsvarere i straffesager, at afgive vidneforklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige til, at forklaring afkræves. Sådant pålæg kan i borgerlige sager ikke udstrækkes til, hvad en advokat har erfaret i en retssag, som har været betroet ham til udførelse, eller hvori hans råd har været søgt.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også for de pågældende personers medhjælpere.
Kort sagt
Paragraf 170 i Retsplejeloven fastlægger et væsentligt princip om beskyttelse af fortrolige oplysninger, som er tilgået visse professionelle grupper i deres virksomhed, herunder præster, læger, forsva...
Eksempler
Præst nægter at vidne om skriftemål
En præst afviser at vidne om oplysninger modtaget under skriftemål, da disse er underlagt krav om hemmeligholdelse, og retten respekterer dette ifølge § 170, stk. 1.
Advokat undtaget vidnepligt i civil sag
En advokat nægter at vidne om oplysninger, der er kommet til ved rådgivning i en civil retssag, og retten accepterer dette i henhold til undtagelsen i stk. 2.
Læge pålægges vidneforklaring i straffesag
En læge bliver pålagt at vidne om væsentlige forhold i en straffesag, fordi retten vurderer, at forklaringen har afgørende betydning for sagens udfald og samfundsinteressen.
Almindelige misforståelser
- •At alle advokater er undtaget fra vidnepligt uden undtagelser – men forsvarere i straffesager har en særlig beskyttelse, mens andre advokater kan pålægges vidnepligt i visse tilfælde.
- •At beskyttelsen kun gælder den enkelte professionel – i virkeligheden gælder den også for deres medhjælpere, hvilket ofte overses.
- •At retten aldrig kan tilsidesætte tavshedspligten – retten kan i visse tilfælde pålægge vidnepligt, hvis hensynet til sagen og samfundet vejer tungere.
Almindelige spørgsmål
Hvornår kan en advokat pålægges at vidne?
Advokater kan pålægges vidnepligt, bortset fra forsvarere i straffesager, hvis forklaringen er afgørende for sagens udfald, og samfundsinteressen vejer tungere end tavshedspligten. Dog gælder i civile sager, at dette ikke omfatter oplysninger, som advokaten har erfaret i en retssag, de har været betroet til.
Gælder beskyttelsen også for assistenter og medhjælpere?
Ja, stk. 4 fastslår, at reglerne også gælder for medhjælpere til præster, læger, forsvarere, retsmæglere og advokater, så beskyttelsen kan ikke omgås ved at afhøre disse i stedet.
Kan en præst nogensinde tvinges til at vidne om fortrolige oplysninger?
Nej, ifølge paragrafen kan præster ikke mod deres ønske afkræves vidneforklaring om det, der er kommet til deres kundskab gennem deres virksomhed, da de har krav på hemmeligholdelse.
Hvorfor er forsvarere i straffesager særligt beskyttet?
Forsvarere i straffesager er undtaget fra muligheden for at blive pålagt vidnepligt for oplysninger fra deres arbejde, hvilket understreger den grundlæggende retssikkerhed og fortrolighed i forsvarerrollen.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: