Ankestyrelsens principafgørelse 71-11

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om tidspunktet for kapitalisering af erstatning for tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden den 27. januar 2004, hvor NN pådrog sig en diskusprotusion.

Vi har behandlet sagen principielt for at afklare praksis i forhold til spørgsmålet om tidspunktet for kapitalisering af erhvervsevnetabserstatning i tilfælde, hvor anmeldelse af en arbejdsskade oprindeligt fejlagtigt er afvist som for sent anmeldt.

Resultatet er

• Kapitaliseringsfaktoren pr. 3. januar 2006 anvendes til beregning af erstatningsbeløbet

Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen om tilkendelsestidspunktet

Vi vurderer, at tilkendelsestidspunktet for NN’s erstatning for tab af erhvervsevne er den 3. januar 2006. Kapitaliseringsfaktoren til beregning af erstatningsbeløbet afhænger således af NN’s alder den 3. januar 2006.

Begrundelsen er, at Vestre Landsret i dom af 13. januar 2009 slog fast, at det var en fejl, at Arbejdsskadestyrelsen den 3. januar 2006 afviste at behandle NN’s sag med henvisning til, at den var for sent anmeldt, og at der ikke var grund til at se bort fra anmeldelsesfristen. Dommen betyder, at NN skal stilles, som om arbejdsskademyndighederne havde truffet en korrekt afgørelse den 3. januar 2006.

Den afgørelse, der nu fastsætter NN’s erstatning for tab af erhvervsevne, skal derfor tillægges tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for den oprindelige afgørelse den 3. januar 2006. Dette princip har Højesteret henvist til i to domme fra den 28. maj 2002 og den 17. januar 2007.

NN’s fagforbund har i klagen skrevet, at erstatningen bør løbe fra oktober 2005, hvor NN blev godkendt til fleksjob.

Arbejdsskadesikringsloven er den 1. juli 2007 ændret, således at tilskadekomne, når skaden er sket efter den 1. juli 2007, har ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, og indtil afgørelsen om kapitalerstatning træffes. Idet NN’s skade er sket før den 1. juli 2007, er hun ikke omfattet af denne bestemmelse.

Med henvisning til Højesterets dom fra 17. januar 2007 vurderer vi, at der efter den lov, der var gældende, da NN kom til skade i 2004, og da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse den 3. januar 2006, ikke var hjemmel til at foretage kapitalisering på grundlag af forholdene på et tidligere tidspunkt end den 3. januar 2006 eller til at tilkende hende en løbende erstatning i perioden fra oktober 2005 til den 3. januar 2006.

NN har ikke klaget over procentsatsen for den tilkendte erstatning for tab af erhvervsevne, det vil sige de 25 procent. Da vi på det foreliggende ikke finder, at procentsatsen er i strid med loven eller gældende praksis, har vi ikke taget stilling til dette spørgsmål.