Ankestyrelsens principmeddelelse 27-20

GældendeÅr: 2020Udgivet: 2020-09-23

Beskrivelse

Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de sene...

Journalnummer

20-24717

Indhold

Afgørelse

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du fra den 1. november 2019 har ret til sygedagpenge svarende til den sats, som du kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis du ikke havde været syg.

Hvad er afgørende for sagen

Du blev sygemeldt fra den 18. juni 2019. Du modtog løn under sygdom fra din arbejdsgiver.

Vi lægger vægt på, at din ansættelse ophørte under dit sygefravær med sidste lønudbetaling den 31. oktober 2019.

Hertil bemærker vi, at sygedagpenge til en lønmodtager, som bliver ledig i fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du var fuldtidsforsikret medlem af din arbejdsløshedskasse, med ret til højeste dagpengesats hvis du ikke havde været syg.

Kommunen har med virkning fra den 20. januar 2020 foretaget en omberegning af sygedagpengesatsen, men med baggrund i ovenstående var du berettiget til omberegning allerede fra den 1. november 2019.

Vi bemærker, at kommunen i afgørelsen af den 17. februar 2020 har henvist til § 14 i Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. (bekendtgørelse nr. 833 af den 19. august 2019).

Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, at et medlem af en arbejdsløshedskasse kan anmode kommunen om ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge, jf. lovens § 51, når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen har virkning fra mandagen efter anmodningstidspunktet.

Hertil bemærker vi, at bekendtgørelsens § 14 ifølge ordlyden alene gælder i de tilfælde, hvor der allerede er beregnet en sats efter sygedagpengelovens § 51. Bestemmelsen omfatter derfor ikke den situation, hvor en lønmodtager bliver ledig under sygemeldingen. Dette er i stedet reguleret i sygedagpengelovens § 51, stk. 3.

Vi henviser i den forbindelse til de eksempler, som fremgår af pkt. 4.2 i Vejledning om beregning af sygedagpenge (vejledning nr. 9830 af den 27. september 2019).

Om reglerne

Sygedagpenge beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales imidlertid med den sats, som personen kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Metadata

Retsområder

Sygedagpengeloven

Nøgleord

LedigBeregningOphør af ansættelseArbejdsløshedskasseSygedagpenge

Paragraffer

§ 47§ 14§ 68b§ 51

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principmeddelelse 27-20

Udgivet: 2020-09-23

Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de sene...

Ankestyrelsens principafgørelse D-12-06

Udgivet: 2013-07-11

En arbejdsgiver havde ret til dagpengerefusion i forbindelse med barsel. Han anmeldte kravet på refusion rettidigt, hvilket er senest 8 uger efter orlovens udløb. Der kunne ikke stilles krav til arbejdsgiver om også at anmelde fødslen, når kravet ikk...

Ankestyrelsens principafgørelse 228-10

Udgivet: 2013-07-10

En lønmodtager var ikke berettiget til sygedagpenge, fordi hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet. På tidspunktet for ansøgning om sygedagpenge ville hun ikke have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, selv om hun ikke havde været uarbejdsdygtig....