Ankestyrelsens principafgørelse 54-13
Beskrivelse
Tilbagebetaling af fripladstilskud forudsætter, at modtageren har modtaget tilskuddet mod bedre vidende. Der kunne alene ske tilbagebetaling af fripladstilskud fra det tidspunkt, hvor modtageren har modtaget tilskuddet mod bedre vidende. En modtager ...
Journalnummer
6200009-12
Indhold
Afgørelse
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om afklaring af fra hvilket tidspunkt, der skal ske regulering af økonomisk fripladstilskud med tilbagevirkende kraft i forbindelse med udbetaling af erhvervsevnetabser-statning.
Resultatet er
• Du skal tilbagebetale for meget udbetalt fripladstilskud for perioden efter 1. oktober 2009.
Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.
Det Sociale Nævn vil kontakte dig.
Der var enighed på mødet.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsen finder, at kommunen ikke kunne stille krav om efterregulering af fripladstilskud før efter den 1. oktober 2009.
Det betyder, at du alene skal tilbagebetale for meget udbetalt fripladstilskud efter den 1. oktober 2009.
Vi har lagt vægt på, at du ikke kan anses for at have modtaget friplads-tilskuddet mod bedre vidende før efter den 1. oktober 2009, hvor du blev bekendt med, at du havde ret til tab af erhvervsevneforsikring.
Vi finder, at du uberettiget har modtaget fripladstilskud i 2009.
Vi har herved lagt vægt på, at du havde en indtægtsstigning på mere end 10 % i 2009. Ifølge skatteoplysningerne havde du i 2009 en indtægt på 342.613 kr., mens din friplads var beregnet ud fra en indkomst på 165.613 kr.
Vi vurderer imidlertid, at du ikke før den 1. oktober 2009 modtog fripladstilskuddet mod bedre vidende.
Vi lægger herved til grund, at reglen i bekendtgørelsens § 53 om efter-regulering af fripladstilskuddet må fortolkes i overensstemmelse med den almindelige regel i dagtilbudslovens § 93 om tilbagebetaling af ydelsen efter loven, hvorefter krav om tilbagebetaling forudsætter, at modtageren har modtaget ydelsen mod bedre vidende.
Sagsoplysninger
- I klagen har du anført, at der er betydelig forskel i retsopfattelsen lokalt/regionalt.
- Du har endvidere anført, at du i 2010 udover ledighedsydelse indtil 1. oktober 2010, førtidspension fra 2010 og diverse tilbagebetalinger af egen opsparing - bl.a. modtog fleksydelsesbidrag, LD, opsparing osv. Du var blevet oplyst om, at disse ikke skulle opgives som en indtægt
- Det ville undre dig meget, hvis der er almindelig praksis, at opsparinger skal indgå som almindelig indtægt.
- Vi henviser til vores begrundelse oven for.
Information
- Vi har afgjort sagen på grundlag af:
- • De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
- • Nævnets afgørelse af 8. december 2011
- • Klagen til Ankestyrelsen af 5. januar 2012
- • Nævnets genvurdering
- Kommunen meddelte den 15. marts 2011, at reguleringen af fripladstilskud for 2009 havde vist, at du havde haft en højere indkomst end den der tidligere var beregnet økonomisk fripladstilskud efter. Det betød, at der skulle efterbetales kr. 11.403,84.
- Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
- Nævnet vurderede, at du havde tilsidesat din oplysningspligt ved ikke at give besked til kommunen om en varig stigning på over 10 % i din faktiske indtægt.
- Du havde derfor modtaget 11.403,84 kr. i økonomisk fripladstilskud uberettiget og mod bedre vidende.
- Kommunen havde herefter ret til at kræve det for meget udbetalte fripladstilskud tilbagebetalt i henhold til § 93, stk. 1 i dagtilbudsloven.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-12-04
Tilbagebetaling af fripladstilskud forudsætter, at modtageren har modtaget tilskuddet mod bedre vidende. Der kunne alene ske tilbagebetaling af fripladstilskud fra det tidspunkt, hvor modtageren har modtaget tilskuddet mod bedre vidende. En modtager ...
Udgivet: 2013-07-10
Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse om, at arv er en formueforøgelse og således ikke skal indgå i indtægtsgrundlaget i forbindelse med beregningen af daginstitutionsbetaling....
Udgivet: 2013-12-04
En kvinde, der modtog børnetilskud, boligstøtte og økonomisk fripladstilskud, kunne - ud fra de i sagen foreliggende oplysninger - ikke betragtes som samlevende i den periode på otte måneder, hvor hun havde været kæreste med en mand, som hun siden fl...