Ankestyrelsens principafgørelse C-11-00
Beskrivelse
Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse om, at arv er en formueforøgelse og således ikke skal indgå i indtægtsgrundlaget i forbindelse med beregningen af daginstitutionsbetaling....
Journalnummer
J.nr.: 350199-99
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 15, stk. 4
- Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge - lov nr. 1148 af 3. december 2008 - § 43, nr. 2
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt, at arv var en formueforøgelse, som ikke kunne sidestilles med faktisk indtægt, jf. § 13, stk. 2 i Socialministeriets bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn. Arv skulle således ikke indgå som en del af indtægtsgrundlaget i forbindelse med beregning af daginstitutionsbetaling.
Begrundelsen for afgørelsen var, at arv var en formueforøgelse, der blev beskattet efter reglerne om afgift af dødsboer m.v. Arv indgik ikke som en del af den skattepligtige indkomst, som var nævnt i betalingsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, hvorefter den aktuelle indtægt består af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst.
Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.
Information
- Et ægtepar havde i opgørelsesåret 1997 haft et privatforbrug, der var væsentligt større end den skattepligtige indkomst, der var lagt til grund ved beregningen af friplads. Familien forklarede dette med, at privatforbruget dels var finansieret ved optagelse af lån og dels ved at den ene ægtefælle havde modtaget arv.
- Kommunen traf afgørelse om efterregulering af familiens friplads for deres 2 børn og gjorde dels gældende, at der var tale om et væsentligt større privatforbrug end den skattepligtige indkomst, der var lagt til grund ved beregningen af friplads, og dels at såvel optagelse af lån og modtagelse af arv, der indgik i privatforbruget, skulle tillægges den faktiske indkomst og indgå i beregningen af daginstitutionsbetaling.
- Nævnet fandt ikke, at kommunen havde været berettiget til at efterregulere den bevilligede friplads og ændrede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at den faktiske indtægt ikke var større end den aktuelle indtægt, samt at modtagelsen af arv var en formueforøgelse og ikke en indtægt. Nævnet lagde endvidere vægt på, at familiens indtægt før arven var negativ med et beløb, der langt oversteg arven. Der skete således ikke en forskydning til en positiv formue.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt arv skal indgå i beregningsgrundlaget i forbindelse med beregningen af daginstitutionsbetaling.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
En ansøger fandtes ikke at have tilsidesat sin oplysningspligt ved at give oplysninger om de økonomiske forhold til arbejdsmarkedsafdelingen i stedet for dagpasningen. Ankestyrelsen fandt, at kommunen ved i ansøgningsskemaet at henvise til at ændring...
Udgivet: 2014-12-10
Personer, der ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, har ret til at få udbetalt et tillæg til ferieformål på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Det afgørende er, om den enkelte forælder ophører med a...
Udgivet: 2013-07-10
Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud til børn fandtes ikke at indeholde hjemmel til på forhånd at begrænse en tildelt friplads til en forud fastsat periode. Ved tildeling af socialpædagogisk friplads var kommunen såled...