Ankestyrelsens principafgørelse 94-10
Beskrivelse
Der var ikke krav om en redegørelse for arbejdsevnen, når kommunen gav afslag på at påbegynde en sag om førtidspension. Kommunensafslagvar begrundet med, atarbejdsevnen ikke var tilstrækkeligt belyst. At pege på konkrete arbejdsfunktioner i forhold t...
Journalnummer
J.nr.: 6100018-09
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009 - § 18 og § 19
Afgørelse
Afgørelse i din sag om afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt nævnets begrundelse for afgørelsen om hjemvisning hviler på et korrekt juridisk grundlag.
Resultatet er
• Nævnet havde ikke grundlag for at anse kommunens afgørelse for ugyldig
• Kommunen har med rette truffet afgørelse om, at der ikke var grundlag for at påbegynde pensionssag, idet der ikke var dokumentation for, at din arbejdsevne ikke kunne forbedres
Vi stadfæster således kommunens afgørelse om afslag på at påbegynde pensionssag og ændrer herved nævnets afgørelse.
Kommunen vil i samarbejde med dig tage stilling til, hvilke foranstaltninger, der er behov for med henblik på at belyse din arbejdsevne.
Begrundelse for afgørelsen
Om nævnets afgørelse om, at kommunens afgørelse er ugyldig
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at der ikke et udtrykkeligt krav om en redegørelse for arbejdsevnen, når der er tale om afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension og ikke om afslag på førtidspension.
Vi har lagt vægt på, at kravet til grundlaget for en afgørelse om førtidspension efter ordlyden kun vedrører ”afgørelse om førtidspension”, jf. pensionslovens § 19, stk. 1. Kravet må derfor antages at tage sigte på afgørelser om førtidspension, der træffes efter pensionslovens § 20.
Kravet til grundlaget for en afgørelse gælder således ikke udtrykkeligt for afgørelser om afslag på at påbegynde sag om førtidspension efter pensionslovens § 18. Det medfører derfor ikke ugyldighed, at der ikke forelå angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.
Det fremgår desuden af vejledningen til pensionsloven, at § 19 skal anvendes, når en pensionssag er påbegyndt. Påbegyndelse af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. § 19 sikrer således, at der er et tilstrækkeligt vurderingsgrundlag til at træffe en egentlig afgørelse om førtidspension.
Det bemærkes, at der er fastsat regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension, jf. pensionslovens § 19, stk. 2.
Ifølge bekendtgørelsen herom skal elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i takt med afklaringen og udviklingen af borgerens ressourcer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Ved vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner, der skal findes i et rimeligt omfang på arbejdsmarkedet.
Dette medfører efter Beskæftigelsesudvalgets vurdering, at når kommunen finder, at der ikke er grundlag for at påbegynde pensionssag, fordi der er behov for yderligere arbejdsprøvning, kan det være nødvendigt at udsætte beskrivelsen af konkrete jobfunktioner, indtil ressourcerne og begrænsningerne er yderligere belyst. Der kan henvises til Principafgørelse P-7-04, hvor Ankestyrelsen bemærkede, at kravet til beskrivelse af konkrete arbejdsfunktioner ved afslag på pension svækkes, når sagen behandles på det foreliggende dokumentationsgrundlag.
Om kommunens afgørelse om afslag på at påbegynde pensionssag
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at der ikke var grundlag for at påbegynde pensionssag.
Vi har ligesom kommunen navnlig lagt vægt på, at din arbejdsevne ikke er belyst ved en fyldestgørende og aktuel arbejdsprøvning.
Information
- Vi har afgjort sagen på grundlag af:
- • De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
- • Nævnets afgørelse af 31. juli 2009
- • Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 13. august 2009
- • Nævnets genvurdering, herunder brev af 14. september 2009
- Jobcenteret traf den 13. februar 2009 afgørelse om, at ansøgningen om pension ikke oversendes til behandling i henhold til pensionslovens § 18. Jobcenteret vurderede, at grundlaget for at rejse pension i henhold til pensionslovens § 16 ikke var opfyldt. Jobcenteret vurderede samlet på baggrund af arbejdsevnejournal og indhentet dokumentation, at der på det foreliggende ikke kunne vurderes, om din arbejdsevne var nedsat i et sådant omfang, at du ikke ville være i stand til at blive selvforsørgende eventuelt med støtte.
- Beskæftigelsesankenævnet traf den 31. juli 2009 afgørelse om, at kommunens (jobcenterets) afgørelse var ugyldig. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen.
- Nævnet har begrundet afgørelsen med, at kommunen ikke har angivet en eller flere konkrete jobfunktioner, som du med din nedsatte arbejdsevne findes at kunne udføre, hvilket er en tilsidesættelse af bestemmelsen i pensionslovens § 19, stk. 1, nr. 5. Denne bestemmelse er en sagsbehandlingsregel med karakter af en garantiforskrift.
- Du har klaget over nævnets afgørelse.
- I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at afgørelsen om førtidspension er truffet på forkert grundlag.
- Nævnet har forud for genvurdering bemærket, at pensionslovens § 19, stk. 1, nr. 5, også skal finde anvendelse i den situation, hvor kommunen afviser at påbegynde pensionssag. Nævnet har herefter ved genvurderingen fastholdt formandens afgørelse om hjemvisning af sagen til kommunen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2015-12-22
Personer, som højst har 5 år til folkepensionsalderen, og som har en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, har en særlig mulighed for at ansøge om seniorførtidspension. Når kommunen modtager en ansøgning om seniorførtidspension, skal k...
Udgivet: 2014-11-15
Efter reglerne, der trådte i kraft 1. januar 2013 (førtidspensionsreformen), kan borgere fra 18 til 39 år få førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Det frem...
Udgivet: 2019-05-08
Førtidspension kan tilkendes personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob. Personer i alderen fra 18 til 39 år...