Ankestyrelsens principmeddelelse 96-19

Resultatet er:

•

NN skal fortsat være anbragt uden for hjemmet

•

Sagen skal tages op igen om 4 år fra vores afgørelse

Vi er således kommet til samme resultat som børn og unge-udvalget om anbringelse uden for hjemmet, men til et andet resultat vedrørende genbehandlingsfrist.

Begrundelsen for afgørelsen om anbringelse

Vi vurderer, at NN ikke kan bo hjemme, da det vil være skadeligt for ham, og da problemerne ikke kan løses på anden måde.

Årsagen til det er, at De på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give NN tilstrækkelig omsorg, tryghed, struktur og forudsigelig i dagligdagen og sikre ham den behandling, som han på grund af følelsesmæssige og udviklingsmæssige problemer har brug for.

Vi henviser til, at De begge er vurderet intelligensmæssigt omkring sinkeniveau, og at De ikke har forståelse og ikke er i stand til at tilgodese NN’s behov for en stabil, forudsigelig og tryg hverdag.

Vi henviser dernæst til, at De over en længere periode i foråret xx af forskellige årsager ikke er mødt op eller har meldt afbud til samvær. Vi henviser i den forbindelse navnlig til, at De, XX, flere gange er udeblevet fra samvær eller har meldt afbud, og at De selv har givet udtryk for, at De personligt ikke får ret meget ud af samværene – kun stress og frustrationer. Således er flere af samværene på den baggrund blevet afbrudt før det planlagte afslutningstidspunkt.

Vi henviser endvidere til, at De begge kan være udadreagerende med vrede og frustration under samværene, hvilket påvirker NN i negativ retning.

Vi henviser endelig til, at det er beskrevet, at NN til tider har vanskeligt ved at fungere i klassesammenhæng i skolen, hvor han tillige kan havde vanskeligt ved at koncentrere sig og indordne sig ved kollektive beskeder. Dertil kommer, at han kan reagere med skuffelse og vrede når De ikke møder op til de aftalte samvær.

Begrundelsen for afgørelsen om forlænget genbehandlingsfrist

Vi vurderer, at der ikke er grund til at beslutte, om NN fortsat skal være anbragt uden for hjemmet før om 4 år fra vores afgørelse.

Årsagen til det er, at det ikke er sandsynligt, at De inden for denne periode vil være bedre i stand til at give NN den nødvendige omsorg og tilgodese hans behov for en stabil, forudsigelig og tryg hverdag.

Årsagen er desuden, at NN har brug for behandling i længere tid på grund af sine følelsesmæssige og udviklingsmæssige problemer.

Vi henviser til oplysninger i sagsakterne nævnt ovenfor i afsnittet om begrundelse for anbringelsen uden for hjemmet.