Ankestyrelsens principmeddelelse 96-19

GældendeÅr: 2019Udgivet: 2019-12-18

Beskrivelse

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af principmeddelelserne 235-10 og 236-10. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, gælder således fortsat på tidspunktet for offentligg...

Journalnummer

19-23332

Indhold

Afgørelse

Resultatet er:

NN skal fortsat være anbragt uden for hjemmet

Sagen skal tages op igen om 4 år fra vores afgørelse

Vi er således kommet til samme resultat som børn og unge-udvalget om anbringelse uden for hjemmet, men til et andet resultat vedrørende genbehandlingsfrist.

Begrundelsen for afgørelsen om anbringelse

Vi vurderer, at NN ikke kan bo hjemme, da det vil være skadeligt for ham, og da problemerne ikke kan løses på anden måde.

Årsagen til det er, at De på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give NN tilstrækkelig omsorg, tryghed, struktur og forudsigelig i dagligdagen og sikre ham den behandling, som han på grund af følelsesmæssige og udviklingsmæssige problemer har brug for.

Vi henviser til, at De begge er vurderet intelligensmæssigt omkring sinkeniveau, og at De ikke har forståelse og ikke er i stand til at tilgodese NN’s behov for en stabil, forudsigelig og tryg hverdag.

Vi henviser dernæst til, at De over en længere periode i foråret xx af forskellige årsager ikke er mødt op eller har meldt afbud til samvær. Vi henviser i den forbindelse navnlig til, at De, XX, flere gange er udeblevet fra samvær eller har meldt afbud, og at De selv har givet udtryk for, at De personligt ikke får ret meget ud af samværene – kun stress og frustrationer. Således er flere af samværene på den baggrund blevet afbrudt før det planlagte afslutningstidspunkt.

Vi henviser endvidere til, at De begge kan være udadreagerende med vrede og frustration under samværene, hvilket påvirker NN i negativ retning.

Vi henviser endelig til, at det er beskrevet, at NN til tider har vanskeligt ved at fungere i klassesammenhæng i skolen, hvor han tillige kan havde vanskeligt ved at koncentrere sig og indordne sig ved kollektive beskeder. Dertil kommer, at han kan reagere med skuffelse og vrede når De ikke møder op til de aftalte samvær.

Begrundelsen for afgørelsen om forlænget genbehandlingsfrist

Vi vurderer, at der ikke er grund til at beslutte, om NN fortsat skal være anbragt uden for hjemmet før om 4 år fra vores afgørelse.

Årsagen til det er, at det ikke er sandsynligt, at De inden for denne periode vil være bedre i stand til at give NN den nødvendige omsorg og tilgodese hans behov for en stabil, forudsigelig og tryg hverdag.

Årsagen er desuden, at NN har brug for behandling i længere tid på grund af sine følelsesmæssige og udviklingsmæssige problemer.

Vi henviser til oplysninger i sagsakterne nævnt ovenfor i afsnittet om begrundelse for anbringelsen uden for hjemmet.

Metadata

Retsområder

Serviceloven

Nøgleord

GenbehandlingLængere fristBehandlingsbehovUændrede forholdUden samtykkeFortsat anbringelse uden for hjemmetKontinuitet

Paragraffer

§ 68§ 71§ 62§ 58

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse O-121-95

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet nogle sager om støtte til køb af bil til ansøgere, der lider af fibromyalgi. Ansøgere med fibromyalgi kan som ansøgere med andre lidelser få støtte til bil, hvis de har et betydeligt kørselsbehov og dere...

Ankestyrelsens principafgørelse U-9-99

Udgivet: 2013-07-11

Selvsiddende brystproteser kunne anses for at være et hjælpemiddel, der var omfattet af loven. Der blev lagt vægt på, at sådanne brystproteser i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, og at brystproteser tilpass...

Ankestyrelsens principafgørelse 27-19

Udgivet: 2019-06-14

Den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstalt...