Ankestyrelsens principafgørelse U-9-99
Beskrivelse
Selvsiddende brystproteser kunne anses for at være et hjælpemiddel, der var omfattet af loven. Der blev lagt vægt på, at sådanne brystproteser i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, og at brystproteser tilpass...
Journalnummer
J.nr.: 107408-97
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 2 og § 30, stk. 4
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998 - § 97, stk. 1
Afgørelse
Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på dækning med en ændret begrundelse.
Ifølge lovens § 30, stk. 4, er der mulighed for at dække udgifter til reparation og eventuel udskiftning af hjælpemidler omfattet af lovens § 30, stk. 2, som er blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår.
Ankestyrelsen vurderede, at selvsiddende brystproteser må anses for omfattet af lovens § 30, stk. 2, om hjælpemidler. Der blev herved lagt vægt på, at sådanne brystproteser i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, og at brystproteser tilpasses individuelt.
I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen imidlertid, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at protesen skulle være beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik.
Der var herved lagt vægt på, at der ikke nærmere var beskrevet en enkelt arbejdsrelateret påvirkning, som kunne antages at have medført, at protesen lækkede. Det er kendt, at sådanne proteser kan lække af flere forskellige årsager, og at lækken normalt først vil vise sig længere tid efter beskadigelsen af protesen.
Information
- beskadiget protese, da der konkret ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for årsagssammenhængen mellem arbejdets forhold og beskadigelsen af hjælpemidlet.
- Sagsfremstilling:En 40-årig kvindelig fabriksarbejder havde som følge af ikke arbejdsrelateret kræft fået fjernet venstre bryst. Kommunen dækkede herefter udgifterne til en selvsiddende brystprotese, der blev tilpasset til kvinden.
- I Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema havde kvinden oplyst, at hun den 24. juni 1997 mellem kl. 8.00 og 14.30 pakkede kasser med fisk i is ud i kar. Det kunstige bryst havde fået et slag eller var kommet i klemme, hvorved der var gået hul på brystet. Hun bemærkede først om aftenen, at brystet var utæt.
- Arbejdsskadestyrelsen afviste at dække udgifterne til et nyt hjælpemiddel, og lagde vægt på, at der ikke skete nogen personskade eller skade på et nødvendigt hjælpemiddel, idet et kunstigt bryst ikke kan sidestilles med et nødvendigt hjælpemiddel i lovens forstand. Der var heller ikke oplyst noget ulykkestilfælde i lovens forstand.
- Ankestyrelsen fik af leverandøren af hjælpemidlet oplyst, at der var tale om en selvsiddende brystprotese bestående af silikone med en polyuretanfilm omkring. Sådanne proteser kan perforeres ved et snit af noget skarpt eller ved et stik fra noget spidst, der går gennem tøjet og ind i protesen. Efter en sådan læsion vil filmen krakelere og langsomt lade indholdet sive ud. Man har også være ude for, at proteser har lækket, hvis de har været tabt på gulvet. Protesen skal skiftes mindst en gang om året, da silikonen bliver blød og uformelig med tiden. Kommunen har dækket kvindens udgifter til brystproteser efter bistandslovens § 58, nu servicelovens § 97. Ved valget af brystprotese benyttes et antal standardsystemer, hvor der sker en individuel tilpasning af protesen til den enkelte bruger. Der sker dog ikke en egentlig individuel fremstilling på baggrund af mål.
- Det blev fremhævet, at det er nødvendigt at bære sin protese hele tiden. Ud over sociale grunde er protesen således påkrævet for at sikre den rigtige balance i kroppen, da den brystopererede ellers risikerer smerter i ryg og nakke.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
En selvstændig fodterapeut havde tegnet forsikring ved Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring den 15. januar 2007. Ved bedømmelsen af, om hendes anmeldte skuldergener kunne anerkendes som en erhvervssygdom, var det kun de arbejdsmæssige påvirkninger...
Udgivet: 2013-07-11
Sikrede var efter en skulderskade i marts 1997 berettiget til dækning af udgifter til de behandlinger hos fysioterapeut, der fandt sted i perioden fra 18. november 1997 til den 8. april 1998. Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede ikke af forsikring...
Udgivet: 2017-12-07
I forbindelse med en afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, hvor det antages, at barnet vil være anbragt i en længere årrække, skal kommunen overveje adoption under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvæks...