Ankestyrelsens principafgørelse 93-17

Sag nr. 1:

Resultatet er:

Vi giver samtykke til at barnet bortadopteres.

Vi vil nu sende afgørelsen og bilag til Statsforvaltningen, der skal tage stilling til adoptionsbevillingen.

Ankestyrelsen vurderer, at det må antages at være bedst for barnet at blive bortadopteret af hensyn til kontinuitet og stabilitet i hans opvækst og giver derfor samtykke hertil.

Årsagen er, at mor ønsker barnet bortadopteret og ikke ønsker kontakt til barnet.

Årsagen er også, at barnet er anbragt uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, ved børn og unge-udvalgets afgørelse. Denne afgørelse er ikke påklaget.

Vi vurderer ikke, at der på baggrund af sagens oplysninger er sandsynliggjort, at mor varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Vi vurderer ligeledes ikke, at det er dokumenteret, at barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst.

Vi henviser til, at sagen har været startet op som en adoptionssag i Statsforvaltningen, idet moren forinden fødslen vedvarende gav udtryk for at hun ikke ønskede barnet og at barnet skulle bortadopteres. Moren har udtalt efter fødslen, at hun hverken kan eller vil beholde barnet og er fast besluttet på, at barnet skal bortadopteres.

Det har forinden fødslen været møde mellem Statsforvaltningen, kommunen og moren omkring orientering omkring forløbet med adoptionen. Mor har efter fødslen udelukket al kontakt til myndighederne, herunder ikke mødt op til samtaler og ikke bidraget med oplysninger til belysning af sagen om adoption, ej heller ytret ønske om at se eller høre om barnet. Statsforvaltningen har derfor henlagt sagen om adoption uden samtykke, idet det ikke kunne antages på baggrund af mors manglende samarbejde om hun ønskede bortadoption alligevel.

Kommunen har efterfølgende forgæves forsøgt flere gange at få kontakt til moren omkring hendes holdning til sagen. Det fremgår, at moren via sms oplyser, at barnet bare skal bortadopteres.

Vi henviser til, at barnet overgik til anbringelse i plejefamilien straks efter fødslen. Barnet har haft lungeinfektion, som har krævet indlæggelse. Plejefamilien har efterfølgende beskrevet, at barnet var særlig sensitiv og græd meget. Barnet beskrives nu i trivsel og vokser som barnet skal.

Vi henviser til, at der er faldet dom i faderskabssagen, hvor det ikke har været muligt at finde frem til barnets biologiske far.

Vi bemærker, at det fremgår af kommunens journalnotat, at det er besluttet, at barnet skal indstilles til tvangsadoption og at det skal ske nationalt og ikke til plejefamilien. Det bemærkes, at plejeforældrene ved børn og unge-udvalget har oplyst, at de ønsker at adoptere barnet. Sagen er behandlet ved børn og unge-udvalget efter adoptionslovens § 9, stk. 2.

Vi bemærker også, at Statsforvaltningen har oplyst, at ”det fremgår af indstillingen, at adoptionen skal gennemføres efter § 9, stk. 2 i adoptionsloven. Statsforvaltningen skal derfor vejlede om, at plejeforældrene skal godkendes som adoptanter, hvis de skal adoptere barnet. Adoptionen kan ikke gennemføres som en familieadoption efter § 9, stk. 4, fordi plejeforældrene ikke har boet sammen med barnet i minimum 3 år. Derfor skal de godkendes som adoptanter. Vi bemærker i den forbindelse, at der blandt andet er et alderskrav i forbindelse med en sådan godkendelse, og i denne konkrete sag vil der skulle gives dispensation, hvis plejeforældrene skal godkendes til at adoptere barnet (fordi der er for stor

aldersforskel mellem plejeforældrene og barnet). Afgørelsen træffes af Adoptionssamrådet, og vi kan ikke udtale os om, hvorvidt denne dispensation vil blive givet. ”

Oplysningerne om barnet fremgår særligt af børnefaglig undersøgelse og statusudtalelse fra plejefamilien.

Oplysningerne om mor fremgår særligt af børnefaglig undersøgelse, notat fra Statsforvaltningen om møde og kommunens journalnotat.

Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi kan give samtykke til bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.