Ankestyrelsens principafgørelse 67-15

GældendeÅr: 2015Udgivet: 2015-10-31

Beskrivelse

Indtægter skal fratrækkes i uddannelses- eller kontanthjælpen. Indtægter skal som hovedregel trækkes fra krone for krone i den måned, hvor indtægterne kommer til udbetaling. Feriegodtgørelse er en indtægt, som skal fratrækkes i uddannelses- eller kon...

Journalnummer

2014-4027-48407

Indhold

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at der skulle ske fradrag for din feriegodtgørelse, krone for krone, i din uddannelseshjælp for marts 2015.

Vi vurderer, at fradraget skulle ske med det faktiske beløb, som du fik udbetalt i marts 2015.

Kommunen kunne derfor ikke omregne det udbetalte beløb til et bruttobeløb.

Vi har lagt vægt på, at du den 12. marts 2015 fik udbetalt feriegodtgørelse med kr. 1.395 fra Feriekonto. Den udbetalte feriegodtgørelse skulle dække ni feriedage, og din første feriedag var den 10. december 2014.

Vi har også lagt vægt på, at det fremgår af kommunens journalnotater, at du først blev bevilget hjælp fra den 26. februar 2015.

Du havde således allerede afholdt de feriedage, som din feriegodtgørelse var bestemt til at dække, inden du blev bevilget uddannelseshjælp, og inden din feriegodtgørelse kom til udbetaling.

Efterbetalingen af din feriegodtgørelse udgjorde derfor på udbetalingstidspunktet et kontant pengebeløb, som kunne tjene som forsørgelsesgrundlag for dig.

Vi har endvidere lagt vægt på, at din feriegodtgørelse ikke blev beskattet i forbindelse med udbetalingen i marts 2015.

Efter reglerne skal indtægter trækkes fra i uddannelses- eller kontanthjælpen.

Feriegodtgørelse er en indtægt, som skal fratrækkes i uddannelses- eller kontanthjælpen. Som en undtagelse til hovedreglen skal feriegodtgørelse normalt trækkes fra, når ferien holdes, med det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Efter Ankestyrelsens praksis, skal indtægter som hovedregel trækkes fra krone for krone i den måned, hvor indtægterne kommer til udbetaling. Fradraget skal ske med det faktiske beløb, uafhængigt af hvorledes indtægterne bliver behandlet skattemæssigt.

Feriegodtgørelse skal fradrages i uddannelses- eller kontanthjælpen krone for krone, hvis ferien allerede er afholdt, inden feriegodtgørelsen kommer til udbetaling, og borger ikke modtog uddannelses- eller kontanthjælp på tidspunktet for feriens afholdelse.

Fradraget skal ske med det faktiske beløb, der kommer til udbetaling. Kommunen er derfor ikke berettiget til at omregne det udbetalte beløb til et bruttobeløb.

Metadata

Retsområder

Aktivloven

Nøgleord

Uddannelseshjælp og kontanthjælpFradrag for feriegodtgørelseIndtægt

Paragraffer

§ 13§ 24§ 20§ 26§ 33§ 12§ 31§ 30§ 23§ 42§ 32

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 67-15

Udgivet: 2015-10-31

Indtægter skal fratrækkes i uddannelses- eller kontanthjælpen. Indtægter skal som hovedregel trækkes fra krone for krone i den måned, hvor indtægterne kommer til udbetaling. Feriegodtgørelse er en indtægt, som skal fratrækkes i uddannelses- eller kon...

Ankestyrelsens principafgørelse O-32-99

Udgivet: 2013-07-11

Underskud fra en virksomhed, der var afviklet på tidspunktet for ansøgning om økonomisk friplads, indgik ikke i den aktuelle indtægt. Ankestyrelsen lagde ved fortolkning af begrebet "aktuel indtægt" vægt på, at der ved en ansøgning i løbet af et år a...

Ankestyrelsens principmeddelelse 92-19

Udgivet: 2019-12-14

En borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder til at deltage i tilbud og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og til at møde til samtaler i jobcent...