Ankestyrelsens principmeddelelse 68-19

Sag nr. 1, tidligere principmeddelelse 147-09, j.nr. 1214644-08

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

•

Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - §§ 5 og 9

Bekendtgørelse:

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2009 om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Afgørelse:

Sagsfremstilling:

En 32-årig kvinde havde i perioden 6. december 2002 til oktober 2005 været beskæftiget som rengøringsassistent i skadesfirma, som varetog rengøring efter brand, storm og vandskader. Antallet af arbejdsdage og den daglige arbejdstid varierede meget. I perioden 7. maj - 15. august 2005 var der i alt 37 arbejdsdage, og den daglige arbejdstid var på mellem 7 og 15 timer. En stor del af disse dage var der anvendt meget tid på transport.

Der var tale om varierende arbejdsopgaver i forbindelse med rengøring efter brand -, storm – og vandskader. Ved rengøring efter brandskader var der blandt andet tale om nedvaskning, tøjvask og eventuelt nedrivning. Opvask bidrog ved brandskader skønsmæssigt med 15-20 procent af den samlede arbejdstid. Hertil kom vask, strygning og rulning af tøj, som ligeledes udgjorde 15-20 procent. Vinduespudsning udgjorde 5 procent, mens gulvvask udgjorde 5 procent. Gulvvasken foregik med gulvskrubbe, og der blev aldrig brugt moppe. Støvsugning af gulve samt vægge udgjorde skønsmæssigt 15-20 procent, tæpperensning 5 procent, vask af trapper 5 procent samt afvaskning 15 procent. I forbindelse med afvaskning blev der vredet klude og tørret med cirkulerende og sideværts bevægelser. Endelig blev der anvendt ca. 10-15 procent af tiden til løft af forskelligt inventar.

Ved rengøring efter vandskader indgik flytning af møbler, transport af vandsuger op og ned af trapper, transport af affugter, som vejede ca. 20 kg, samt fjernelse af våde tæpper (skåret ud i mindre firkanter). Ved større vandskader blev der anvendt en vandsuger, der lignede en almindelig støvsuger i overdimension. Ved anvendelsen gik man baglæns, mens vandsugeren blev trukket efter sig. Albuen var bøjet til knap 90 grader, og armen ekstenderet i skulderleddet.

I journaloplysningerne fra arbejdsmedicinsk klinik var det oplyst, at sikrede i sommerperioden 2005 på grund af ferie blandt kollegaer og mange vandskader havde arbejdet ekstra hårdt. I denne periode var det almindeligt, at arbejdet med vandsuger udgjorde mellem 2 og 10 timer pr. dag.

Arbejdsgiver bestred disse oplysninger og henviste til arbejdssedler udfyldt af sikrede selv.

Af arbejdssedler for perioden 7. maj - 15. august 2005 fremgik det, at sikrede i perioden havde arbejdet sammenlagt 37 dage, og at arbejdet med vandsuger i perioden maksimalt havde udgjort 20-25 timer i alt.

Symptomerne omkring højre albue startede gradvist og efter forværring i august/september 2005 skete der henvendelse til egen læge. Herefter skete henvisning til arbejdsmedicinsk klinik.

Arbejdsmedicinsk klinik anmeldte i juni 2006 højresidig tennisalbue som en erhvervssygdom.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 4. juli 2008 afgørelse om anerkendelse af sygdommen efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at arbejdet i form af vand- og støvsugning samt opvridning af klude havde medført akavede og hurtige bevægelser for højre albue. Arbejdet fandtes endvidere at have medført en del kraftudfoldelse for albuerne, hvor især arbejdet med vandsugeren fandtes at have krævet kræfter at trække og skubbe.

I forbindelse med klagen gentog arbejdsgiver sin uenighed omkring beskrivelsen af arbejdet med vandsuger. Arbejdsskadestyrelsen oplyste i forbindelse med oversendelse af sagen til Ankestyrelsen, at afgørelsen hvilede på det samlede belastningsbillede, hvoraf arbejdet med vandsuger kun var en belastende funktion.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for anerkendelse af sygdomme i skulder, arm og hånd efter beskæftigelse med rengøringsarbejde.

Afgørelse:

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af højresidig tennisalbue som en erhvervssygdom.

Ankestyrelsen fastslog, at arbejdet i form af rengøring efter brand -, storm - og vandskader i betydelig grad havde indebåret vekslende og varieret arbejde, hvorfor mange forskellige muskelgrupper var blevet belastet.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at arbejdet med vandsuger i en ca. 6 måneders periode maksimalt havde udgjort 20-25 timer. Arbejdet med vandsuger fandtes endvidere ikke at have indebåret bevægelser med en betydelig cyklushyppighed, idet selve vandsugeren stod stille i forbindelse med arbejdet, og alene slangen blev trukket.

Efter en samlet vurdering af alle arbejdsfunktionerne som rengøringsassistent fandt Ankestyrelsen, at arbejdet ikke kunne anses for at have indebåret tilstrækkeligt hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede arbejdsbevægelser i bekendtgørelsens forstand til, at sådanne opgaver kunne medføre anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt C. 4.1.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, da der ikke var ny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være årsag til udvikling af tennisalbue.

Endvidere havde det beskrevne arbejde heller ikke indebåret en sådan særlig påvirkning eller belastning af albuen, at arbejdet udelukkende eller i overvejende grad kunne antages at have medført en særlig risiko for udvikling af tennisalbue.

Sag nr. 2, tidligere principmeddelelse 148-09, j.nr. 1204949-09

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

•

Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - §§ 5 og 9

Bekendtgørelse:

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2009 om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Afgørelse:

Sagsfremstilling:

En 51-årig kvinde havde siden 1982 været beskæftiget som rengøringsassistent. Arbejdet fra 1982 til 1992 var ikke nærmere beskrevet i sagen. Fra 1992 til 2005 havde der været tale om ansættelse i distriktspsykiatrien og fra sommeren 2005 i en børnehave. Arbejdstiden var omkring 25 timer ugentligt.

Der var primært tale om gulvvask med moppe, der foregik i 8-talsbevægelser. Herudover var der tale om rengøring af køkkener, toiletter samt aftørring af borde og stole.

Fra 1992 til 2005 havde der været tale om udsættelse for gulvvask med brug af moppe omkring halvdelen af arbejdstiden. Fra sommeren 2005 havde der været tale om udsættelse for gulvvask med brug af moppe omkring 3 ½ time dagligt.

Der var under ansættelsen fra 1992 til 2005 alene tale om ganske lette problemer med ømhed ved albuerne og i hænderne. Efter et par måneders ansættelse i børnehaven debuterede smerter og sovende fornemmelse i fingerspidserne. Efterfølgende tiltagende gener i albuer og i juni 2006 blev ved egen læge konstateret golfalbue.

Egen læge anmeldte i september 2006 golfalbue som en erhvervssygdom.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 30. januar 2009 afgørelse om afvisning af anerkendelse af sygdomme efter fortegnelsen over erhvervssygdomme samt afslag på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for anerkendelse af sygdomme i skulder, arm og hånd efter beskæftigelse med rengøringsarbejde.

Afgørelse:

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af golfalbue.

Ankestyrelsen fastslog, at arbejdet med gulvvask med moppe havde indebåret hurtigt gentagne, akavede og kraftfulde arbejdsbevægelser, men fandt,at den tidsmæssige udstrækning af disse belastninger ikke havde været tilstrækkelig til, at dette kunne medføre anerkendelse efter Erhvervssygdomsfortegnelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der fra 1992 til 2005 havde været udført belastende gulvrengøring svarende til 2½ time dagligt samt siden sommeren 2005 i 1-2 måneder forud for symptomdebut svarende til omkring 3½ time dagligt, hvilket ikke var tilstrækkeligt, idet der som udgangspunkt skulle være tale om udsættelse svarende til 3-4 timer dagligt gennem længere tid, for at der kunne ske anerkendelse af golfalbue efter Erhvervssygdomsfortegnelsen.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, da der ikke var ny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være årsag til udvikling af golfalbue.

Endvidere havde det beskrevne arbejde heller ikke indebåret en sådan særlig påvirkning eller belastning af albuen, at arbejdet udelukkende eller i overvejende grad kunne antages at have medført en særlig risiko for udvikling af golfalbue.

Sag nr. 3, tidligere principmeddelelse 149-09, j.nr. 1204950-09

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

•

Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - §§ 5 og 9

Bekendtgørelse:

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2009 om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Afgørelse:

Sagsfremstilling:

En 51-årig kvinde havde siden 1982 været beskæftiget som rengøringsassistent. Arbejdet fra 1982 til 1992 var ikke nærmere beskrevet i sagen. Fra 1992 til 2005 havde der været tale om ansættelse i distriktspsykiatrien og fra sommeren 2005 i en børnehave. Arbejdstiden var omkring 25 timer ugentligt.

Der var primært tale om gulvvask med moppe, der foregik i 8-talsbevægelser. Herudover var der tale om rengøring af køkkener, toiletter samt aftørring af borde og stole.

Fra 1992 til 2005 havde der været tale om udsættelse for gulvvask med brug af moppe omkring halvdelen af arbejdstiden. Fra sommeren 2005 havde der været tale om udsættelse for gulvvask med brug af moppe omkring 3 ½ time dagligt.

Der var under ansættelsen fra 1992 til 2005 alene tale om ganske lette problemer med ømhed ved albuerne og i hænderne. Efter et par måneders ansættelse i børnehaven debuterede smerter og sovende fornemmelse i fingerspidserne. Efterfølgende tiltagende gener i albuer, og i september 2006 blev der ved egen læge konstateret tennisalbue.

Sagen blev i Arbejdsskadestyrelsen oprettet på baggrund af oplysninger i kvindens sager om karpaltunnelsyndrom og golfalbue.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 30. januar 2009 afgørelse om afvisning af anerkendelse af sygdommen efter fortegnelsen over erhvervssygdomme samt afslag på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for anerkendelse af sygdomme i skulder, arm og hånd efter beskæftigelse med rengøringsarbejde.

Afgørelse:

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af tennisalbue.

Ankestyrelsen fastslog, at arbejdet med gulvvask med moppe havde indebåret hurtigt gentagne, akavede og kraftfulde arbejdsbevægelser, men fandt, at den tidsmæssige udstrækning af disse belastninger ikke havde været tilstrækkelig til, at dette kunne medføre anerkendelse efter Erhvervssygdomsfortegnelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der fra 1992 til 2005 havde været udført belastende gulvrengøring svarende til 2½ time dagligt samt siden sommeren 2005 i 1-2 måneder forud for symptomdebut svarende til omkring 3½ time dagligt, hvilket ikke var tilstrækkeligt, idet der som udgangspunkt skulle være tale om udsættelse svarende til 3-4 timer dagligt gennem længere tid, for at der kunne ske anerkendelse aftennisalbue efter Erhvervssygdomsfortegnelsen.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, da der ikke var ny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være årsag til udvikling af tennisalbue.

Endvidere havde det beskrevne arbejde heller ikke indebåret en sådan særlig påvirkning eller belastning af albuen, at arbejdet udelukkende eller i overvejende grad kunne antages at have medført en særlig risiko for udvikling af tennisalbue.