Ankestyrelsens principafgørelse 6-13
Beskrivelse
Ankestyrelsen vurderede, at en hændelse, hvorskadelidte var blevet uretmæssigt anklaget for seksuelt overgreb på et barn i den institution, hvorhan arbejdede, var egnet til at medføre en skade i form af en akut belastningsreaktion. Vi vurderede endvi...
Journalnummer
J.nr.: 1205544-12
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 5 og § 6
Afgørelse
Afgørelse i din sag om en arbejdsskade
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om anerkendelse af din akutte belastningsreaktion som en arbejdsskade.
Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af om en alvorlig uretmæssig anklage er egnet til at medføre en psykisk skade. Vi har endvidere behandlet sagen principielt til belysning af, hvorvidt tilsvarende tilfælde skal behandles som ulykker eller erhvervssygdomme i arbejdsskadesikringslovens forstand.
Resultatet er
• Vi har genoptaget sagen på ulovbestemt grundlag
• hændelsen den 4. oktober 2010, hvor du fik en akut belastningsreaktion i forbindelse med, at du blev anklaget for overgreb på en pige i den institution, hvor du var ansat, er en arbejdsskade
Vores afgørelse af 12. april 2011 gælder ikke. Vi har truffet ny afgørelse og ændret Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 17. januar 2011.
Arbejdsskadestyrelsen vil nu tage stilling til spørgsmålene om godtgørelse og erstatning.
Der var enighed på mødet.
Begrundelsen for genoptagelse på ulovbestemt grundlag
Vi har genoptaget spørgsmålet om anerkendelse, idet vi vurderer, at der er tale om et udpræget fejlskøn i forbindelse med vores tidligere afgørelse af 12. april 2011.
Det bemærkes i den forbindelse, at vi også har genoptaget anerkendelsesspørgsmålet, fordi vi ønsker at foretage en principiel udmelding til brug for vurderingen af denne type sager.
Afslutningsvist bemærkes det, at vores Principafgørelse U-15-99 er kasseret, og at den aktuelle afgørelse skal tjene som erstatning for den tidligere Principafgørelse.
Begrundelsen for afgørelsen om anerkendelse
Vi vurderer, at du i forbindelse med hændelsen den 4. oktober 2010 udviklede en akut belastningsreaktion.
Vi vurderer endvidere, at hændelsen den 4. oktober 2010, hvor du fik at vide, at du var blevet anklaget for overgreb på en pige, i den institution hvor du var ansat, var egnet til at medføre din psykiske skade i form af en akut belastningsreaktion.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at der var tale om en meget alvorlig anklage, som i vid udstrækning kunne have konsekvenser for dig både personligt og erhvervsmæssigt, og at dette var egnet til at medføre en akut belastningsreaktion.
Vi har endvidere lagt vægt på, at det er naturligt, at en sådan type uretmæssig anklage medfører en psykisk reaktion.
Generelt bliver mennesker psykisk påvirket af at blive anklaget for forbrydelser, de ikke er skyld i, men den psykiske belastning heraf er afhængig af forbrydelsens alvorsgrad og af de moralske implikationer heraf. Seksuelle overgreb på børn er alvorlige forbrydelser, og de bliver opfattet som moralsk forkastelige. Herudover er det af betydning, om en anklaget umiddelbart kan bevise eller godtgøre sin uskyld.
I forbindelse med hændelsen den 4. oktober 2010 kunne du ikke forsvare dig udover at bedyre din uskyld. Du blev endvidere udelukket fra fællesskabet, idet du blev tvunget til at tage ferie, hvilket øgede den psykiske belastning.
Sagen skal efter vores vurdering behandles som en ulykke i arbejdsskadesikringslovens forstand, idet der var tale om en pludselig påvirkning i forbindelse med, at du fik beskeden om, at du var blevet anklaget for overgreb. Det er samtidig væsentligt, at din psykiske reaktion debuterede i umiddelbar sammenhæng med beskeden om den uretmæssige anklage, og at der ikke er beskrevet efterfølgende påvirkninger i form af eksempelvis afhøringer, som kan udstrække påvirkningstiden til mere end 5 dage.
Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.
Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, lægeattesten af 22. februar 2011 og indsigelsen af 1. februar 2012 fra C.
Vi har ikke taget stilling til, om der er tale om en varig eller forbigående skade. Arbejdsskadestyrelsen vil nu træffe afgørelse om erstatning.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
En skade pådraget under en fodboldturnering i forbindelse med et årligt tilbagevendende socialt arrangement på en stor arbejdsplads ansås for at være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det var foregået under. Ankestyrelsen lagde vægt på, - at a...
Udgivet: 2013-07-10
Ankestyrelsen har behandlet en sag om for sent anmeldt ulykke med henblik på at tage generelt stilling til beviskravet, når eventuel dispensation for overskridelse af fristen skal behandles. Reglen herom blev ændret i 2007, hvor kravet om en rimelig ...
Udgivet: 2021-12-23
Principmeddelelsen fastslårDenne principmeddelelse fastslår, hvornår en skade udgør en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand for ulykker, der er sket fra og med den 1. januar 2020. En ulykke er i arbejdsskadesikringsloven defineret som en...