Ankestyrelsens principafgørelse U-9-03
Beskrivelse
Ankestyrelsen fastslog, at en far ikke var omfattet af arbejdsskadelovens personkreds, da han kom skade, medens han arbejdede med brænde, som han og sønnen delte ligeligt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at sønnen leverede brændet og bestemte tidspunkte...
Journalnummer
J.nr.: 1005929-02
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 1, stk. 1
Afgørelse
Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Faderen var således ikke omfattet af den personkreds, der er omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. § 1, stk. 1.
Det blev lagt til grund, at faderen hvert år i ca. 2 måneder arbejdede 3-4 timer dagligt med kløvning og læsning af brænde. Sønnen leverede træet og bestemte tidspunktet for levering og omfanget af leverancen, medens faderen selv tilrettelagde arbejdets udførelse. Det behandlede brænde blev delt ligeligt mellem fader og søn, og der skete ikke videresalg. Arbejdet foregik hos faderen.
Efter loven er enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde i en arbejdsgivers tjeneste her i landet beskyttet mod følgerne af arbejdsskade.
Ankestyrelsen vurderede, at faderen udførte en egentlig arbejdsmæssig indsats, som han selv tilrettelagde. Han var således ikke underlagt instruktioner om arbejdets udførelse fra sønnen, der alene leverede brænde til videre forarbejdning. Arbejdet blev udført både i faderens og i sønnens interesse. Ankestyrelsen vurderede, at fader og søn havde ligeværdige interesser i arbejdets udførelse, da de delte brændet ligeligt mellem sig.
Ankestyrelsen vurderede herefter, at faderen ikke var omfattet af den personkreds, der er beskyttet mod følgerne af arbejdsskade, da han kom til skade.
Information
- Det fremgik af sagen, at en far og søn siden 1997 efter aftale delte opgaver med håndtering af brænde til fyr. Det var aftalt, at sønnen indkøbte og leverede brændet på faderens bopæl. Sønnen bestemte tidspunktet for anskaffelsen af brændet, herunder mængden.
- Faderen kløvede og læssede brændet. Dette arbejde stod på i ca. 2 måneder 3-4 timer daglig. Der var ikke tale om en fast arbejdstid. Faderen bestemte selv, hvornår han kløvede brændet. Arbejdet foregik på faderens bopæl.
- Faderen fik ikke udbetalt løn for sit arbejde. Brændet blev delt ligeligt mellem far og søn. Træet var ikke købt med henblik på videresalg. Værdien af det brænde, som faderen modtog som betaling for arbejdet, var ikke opgivet til skattemyndighederne.
- Faderen kom til skade under udførelsen af arbejdet, medens sønnen var til stede.
- Arbejdsskadestyrelsen anerkendte faderens tilskadekomst som et ulykkestilfælde. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at faderen under sit arbejde var udsat for en pludselig og uventet skadelig påvirkning, da han i forbindelse med læsning af brænde på traktor med trailer faldt, da traktoren kørte frem, hvorved faderen blev påkørt. Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at det udførte arbejde lå langt ud over, hvad der kunne forventes af en faders hjælp til sin søn, der efter det oplyste udgjorde 2-21/2 måneds arbejde pr år, 3-4 timer dagligt. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at sønnen havde instruktionsbeføjelser i forhold til faderen vedrørende udførelse af arbejdet, og at sønnen derfor var faderens arbejdsgiver.
- Forsikringsselskabet klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det blev anført, at træet ikke var købt med henblik på videresalg, men til deling mellem faderen og sønnen. Faderen arbejdede i egen interesse og var at betragte som selvstændig.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om faderen kunne anses for antaget til at udføre arbejde i en arbejdsgivers tjeneste - jf. lovens § 1, stk. 1 om personkreds - da han ydede en håndsrækning til sin søn, og hvor faderen blev kørt over af en traktor.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2014-02-01
Et ulykkestilfælde, der overgik en mand under kørsel for egne og andres børn, som skulle deltage i en udenbys kamp for idrætsforeningens lilleputhold, var ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kørslen måtte an...
Udgivet: 2014-02-01
Et ulykkestilfælde, der overgik et bestyrelsesmedlem i en gymnastik og ungdomsforening under rengøringsarbejde i foreningens lokale, blev anset for omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det udførte arbejde var af e...
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har i et principielt møde behandlet en sag om dækning af udgifter til behandling i form af kunstig befrugtning, mikroinsemination eller lignende til en skadelidt, der var blevet steril som følge af en arbejdsskade. Ankestyrelsen fandt g...