Ankestyrelsens principafgørelse U-5-82

GældendeÅr: 1982Udgivet: 2014-02-01

Beskrivelse

Et ulykkestilfælde, der overgik et bestyrelsesmedlem i en gymnastik og ungdomsforening under rengøringsarbejde i foreningens lokale, blev anset for omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det udførte arbejde var af e...

Journalnummer

J.nr.: 14275-81

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 1

Afgørelse

Skadelidtes arbejde med rengøring af klublokalet måtte anses for at være af en sådan beskaffenhed, at pågældende måtte anses for forsikringsberettiget og dermed omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens § 1.

Ankestyrelsen ændrer således Sikringsstyrelsens afgørelse.

Information

  • Et bestyrelsesmedlem i en gymnastik- og ungdomsforening gled på en flise under rengøringsarbejde i foreningslokalet og brækkede højre håndled. Hun havde oplyst, at foreningslokalet var beliggende overfor hendes bopæl, og at hun havde opsyn med lokalet og gjorde det rent. Arbejdet var ulønnet, og hvis hun ikke udførte arbejdet, måtte et andet medlem af bestyrelsen eller foreningen gøre det.
  • Sikringsstyrelsen fandt, at skaden ikke hørte under den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, da pågældende, da begivenheden indtraf, ikke udførte arbejde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand, jf. lovens § 1.
  • Skadelidte anførte, at hun mente sig berettiget til erstatning, da skaden var sket i forbindelse med arbejde udført for foreningen.
  • Medlemmer af foreninger er normalt ikke forsikret af vedkommende forening, såfremt de ikke udfører andre funktioner end sådanne, som sædvanligvis er knyttet til hvervet som bestyrelsesmedlem. Såfremt der imidlertid overdrages et bestyrelsesmedlem et arbejde, der er af en sådan beskaffenhed, at pågældende under udførelsen af dette må ligestilles med en person, der er ansat i foreningens tjeneste, er pågældende i praksis anset for at stå i tjenesteforhold til foreningen og er som sådan forsikringsberettiget.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

Antagelse til arbejdeForening

Paragraffer

§ 1

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse U-14-01

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet spørgsmålet om ret til genoptagelse i sager om anerkendelse af erhvervssygdomme efter lovens § 24 Ankestyrelsen fandt, at lovreglens 1. stk. var en fristregel, der gav ret til en fornyet vurdering af ska...

Ankestyrelsens principafgørelse U-3-83

Udgivet: 2014-02-01

Et ulykkestilfælde, der overgik en mand under kørsel for egne og andres børn, som skulle deltage i en udenbys kamp for idrætsforeningens lilleputhold, var ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kørslen måtte an...

Ankestyrelsens principafgørelse U-4-96

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen har i et principielt møde behandlet to sager om, hvorvidt professionelle sportsudøvere i forbindelse med deltagelse i sportsarrangementer er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. I sag nr. 1 fandt Ankestyrelsen, at en speedwaykører,...